Mentor

Mentor
Har du brug for særlig introduktion, vejledning eller oplæring i forhold til dit nye arbejde, fleksjob, skånejob eller som sygedagpengemodtager, kan Jobcenter Syddjurs yde støtte til, at din arbejdsgiver midlertidigt ansætter en mentor til at hjælpe dig.

Mentoren vil normalt være en medarbejder i virksomheden, der frikøbes til at være mentor.
Medarbejderen er med til at sikre, at du bliver fortrolig med de daglige opgaver.

Formål

Mentorordningen har til formål at give dig den hjælp, som er nødvendig for, at du kan opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der kan også være tale om, at du vender tilbage til nuværende arbejdsgiver på et nyt arbejdsområde. 

Mentoren kan desuden yde hjælp i forhold til, at du kan deltage i vejledning og opkvalificeringvirksomhedspraktik eller Ansættelse med løntilskud

 

Vilkår

  • For at blive tilkendt en mentor, skal du have behov for støtte, vejledning og introduktion, der ligger udover, hvad der sædvanligvis forventes ved ansættelse af en ny medarbejder.
  • Behovet for mentorstøtte (antal timer og periode) fastsættes ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

 

Har du brug for yderligere information om mentorordningen, er du altid velkommen til at kontakte Jobcenter Syddjurs.

Du kan også finde relevant information på: 

http://www.bmhandicap.dk

Borger.dk om fleksjob

Opdateret: 10/11/2017 - 10:37