Lappedykkervej

17 velbeliggende villagrunde på Lappedykkervej i Mørke udbydes til salg

Grundene er beliggende på Lappedykkervej i den vestlige del af Mørke. Grundene ligger på en sydvestvendt skåning med skøn udsigt over mosen, marker og enge med Rosenholmskoven i baggrunden.

Grundstørrelserne ligger fra 714 m2 til 958 m2. Der må opføres og indrettes én bolig på hver parcel.

Grundene er under udstykning, og der tinglyses skøde med frist til matrikulær berigtigelse. Syddjurs Kommune afholder omkostningerne til landinspektør.

Lokalplan 416  er gældende for området.

Spørgsmål vedrørende byggeri på grunden stilles til byggeri@syddjurs.dk.

Bemærk at reserverede grunde markeret med gult ikke er solgte, men reserverede uden forkøbsret.

Infrastuktur 

Der er gode muligheder for transport til Aarhus, idet Aarhus Letbane har standsested i Mørke.

 

Infrastukturen er rigtig god, da også motortrafikvejen er meget tæt på. Man kan nå til Aarhus i bil eller med letbanen på ca. 25 - 30 min.

 

 

Nærsamundet
Der er skole, børnehave og gode indkøbsmuligheder. Børnene kan cykle i skole. Der er i idræftsforeningen/hallen mulighed for at dyrke blandt andet forbold, håndbold, badminton, gymnastik og tennis. Mørke har sit eget "Byens Hus", der fungerer som forsamlingshus, hvor der bl.a. er indrettet café. I nabobyen Hornslet er der biograf og et stort antal butikker.

 

Hvordan køber jeg en grund?

Hvis du gerne vil købe en grund, skal du udfylde og underskrive købsaftale samt fortrydelsesblanket, som du finder nederst på denne side, og sende disse pr. e-mail til grundsalg@syddjurs.dk eller pr. alm. post til: Syddjurs Kommune, Teknik og Miljø Sekretariatet, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.

Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Syddjurs Kommune har betalt 99.212 kr. inkl. moms i tilslutningsbidrag for kloak, el, vand og varme, som skal betales ud over købesummen.

De oplyste priser er mindstepriser.

Der er tinglyst deklaration om byggepligt, tilbageskødningspligt og betingelser for videresalg. Deklarationen findes nederst på denne side.

Opdateret: 09-12-2019 09:21

Kontakt