Hvordan indbringes en sag, og hvad koster det?

Hvordan indbringer jeg en konflikt for huslejenævnet?

Der henvises til punktet: ”Hvilke sager kan indbringes for huslejenævnet?” Som det fremgår heraf, kan en sag indbringes af enten lejeren eller udlejeren.

Indledningsvis skal du kontakte den anden part i konflikten og søge en løsning, før du eventuelt anmoder huslejenævnet om at tage stilling.

 
Digital brevveksling

Din henvendelse til huslejenævnet skal være skriftlig - gerne i form af en mail som nævnet via Syddjurs Kommunes hovedmailadresse: syddjurs@syddjurs.dk. Skriv venligst ”ATT.: Huslejenævnet” i emnelinjen.

Din henvendelse skal helst indeholde oplysninger om, hvilken afgørelse, du ønsker, at huslejenævnet skal nå frem til, samt hvorfor. Husk også at vedhæfte de relevante bilag, eksempelvis lejekontrakt og brevveksling i sagen mv.

Vejledning – lejere – pjece (under udarbejdelse)
Vejledning – udlejere – pjece (under udarbejdelse)

Oplys også gerne dit CPR- eller dit CVR-nummer allerede ved din første henvendelse. Nævnets sekretariat bruger udelukkende dette i forbindelse med oprettelsen af sagen, så vi kan sende sikker post til dig (typisk via e-boks).

 
Telefonisk henvendelse

Nævnssekretariatets telefon er fast bemandet mandage og torsdage fra kl. 10.00-14.00 på direkte på 87 53 59 30.

Sekretariatet kan i øvrigt træffes via Syddjurs Kommunes Callcenter på 87 53 50 00, i det omfang sekretariatet er bemandet.

Huslejenævnet og nævnets sekretariat yder ikke rådgivning til den ene part mod den anden part og optræder ikke på den ene parts side mod den anden part.

Sekretariatet kan alene vejlede generelt.

Vejledningen kan f.eks. gå ud på, hvilke typer af sager, der kan indbringes, og om sagsgangen i nævnet mv.

 
Gebyr

Dén af parterne, der indbringer en sag, vil blive afkrævet gebyr nævnets behandling af sagen.

For sager indbragt i perioden 1. januar til 31. december 2018 koster det 308 kr. at få en sag behandlet.

Du behøver ikke at indbetale gebyret, før huslejenævnet har oprettet sagen med et sagsnummer og har skrevet til dig om dette. Men vær opmærksom på at huslejenævnets sekretariat ikke kan iværksætter realitetsbehandlingen af den indbragte sag, før beløbet er betalt.

Gebyr skal indbetales på Syddjurs Kommunes konto i Djurslands Bank,

Reg.nr.: 7300, Kt.nr.: 0002510011.
Husk tydeligt at angive lejemålets adresse og/eller sagsnummeret hos huslejenævnet ved overførslen af beløbet.

Uanset sagens udfald er der ikke yderligere omkostninger forbundet med sagens indbringelse og behandling i nævnet og gebyret tilbagebetales heller ikke, uanset om du eller modparten får medhold i sagen.

Når huslejenævnet har indledt partshøring, tilbagebetales gebyret ikke, heller ikke selvom der eventuelt indgås forlig eller sagen trækkes tilbage, før huslejenævnet har truffet afgørelse.

Ekstra gebyr til udlejer, hvis lejer får fuldt medhold ved nævnet

Fra 1. juli 2015 skal udlejer ifølge boligreguleringslovens § 39, stk. 2, betale et beløb til huslejenævnet, når lejer får fuldt medhold i nævnet. Det er huslejenævnet, der i forbindelse med at nævnet afgør sagen, beslutter, hvorvidt der skal betales gebyr.

I 2018 (sager afgjort i perioden 1. januar til 31. december 2018) udgør gebyret 2.139,00 kr. pr sag.

Hvis der indgås forlig, eller hvis udlejer hæver sagen, inden der træffes afgørelse, skal udlejer ikke betale gebyret

Opdateret: 04-08-2018 11:00

Kontakt

Relaterede links

Feedback