Oplev håndværket – Museumspladsen

Glasmuseet og Fregatten Jylland er i dag museer med aktiviteter, som kan opleves inden for murerne. Men museerne har brug for større synlighed i byens rum. Her kan de iscenesætte og formidle deres samling og viden på måder, som virker relevante og menings
Glasmuseet og Fregatten Jylland er i dag museer med aktiviteter, som kan opleves inden for murerne. Men museerne har brug for større synlighed i byens rum. Her kan de iscenesætte og formidle deres samling og viden på måder, som virker relevante og menings

Glasmuseet og Fregatten Jylland er i dag museer med aktiviteter, som kan opleves inden for murerne. Men museerne har brug for større synlighed i byens rum. Her kan de iscenesætte og formidle deres samling og viden på måder, som virker relevante og meningsfulde for byen, som en del af byens identitet og de to museers dna.

I en indledende idé- og udviklingsfase undersøgte museerne, deres frivillige og nærmeste naboer, hvordan museerne kunne interagere med byrummet, og en iderigdom af drømme, stemninger og refleksioner så dagens lys. Museumspladsen blev allerede der et fælles nedslag.

Museerne og Tinker Imagineers har bearbejdet indtrykkene fra idéfasen og udviklet en installation, der med sin størrelse og placering redefinerer pladsen foran Glasmuseet Ebeltoft fra et område, hvor byliv ikke er til stede til et sted, som pirrer nysgerrigheden og hvor man får lyst til at gøre ophold. En iøjnefaldende konstruktion præsenterer de to museers ekspertiser inden for glaskunst og maritimt skibshåndværk. Inde i installationen vil man fra et periskop kunne opleve den kunst og det levende håndværk, som de to museer repræsenterer.

Placeringen er afprøvet med en mockup

Placeringen af installationen er afprøvet med en mockup - en model, som i skala svarer til projektet. Ved at flytte modellen til forskellige placeringer, vurdere arkitektonisk samspil, udfordringer og potentialer blev en placering fundet. Afprøvningen viste, at en indlysende placering helt tæt på vandet ikke gav den ønskede effekt i forhold til oplevelse, synlighed og muligheder for byliv omkring installationen. I stedet blev installationen flyttet tilbage, så installationen kunne understøtte et naturligt flow til Toldbodvej og dermed understøtte forbindelsen til den historiske bykerne og handelslivet i Ebeltoft. Med placering af ”Oplev håndværket” tættere på Nordre Strandvej fik den langstrakte plads mere harmoniske proportioner og gode anvendelsesmuligheder tæt på kysten.

Installationen har flere formål:

  • at fungere som en ”invitation” til interaktion med brugerne af pladsen
  • at bringe udstillinger og fagligheder ud i byrummet
  • at skabe en base for tælles fortællingen ud fra de to museers DNA og styrke fællesskabet mellem museerne
  • at bidrage til, at museumsdelen interagerer med byrummet og byen
  • at skabe et sted, hvorfra yderligere aktiviteter mellem de to museer kan vokse i byrummet i relation til kysten
  • at lede gæsterne på vej blandt andet til den historiske bymidte via Toldbodvej og inspirere til nye oplevelser

Projektet opføres af de to museer og en gruppe borgere fra Ebeltoft.

Projektet er starten på et langt samarbejde mellem museerne med den synergi, det kan bære med sig. Med bredere og styrkede museumsaktiviteter kan museerne tegne sig som et stærkt brand for Ebeltoft i fremtiden.

Opdateret: 11-01-2021 11:43

Kontakt