Bræmmer langs vandløb og søer

I 1991 vedtog Folketinget en ændring af vandløbslovens § 69 om bræmmer langs vandløb og søer, som trådte i kraft den 1. juli 1992.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 69. Dyrkning, jordbehandling, plantning, jf. dog § 34, terrænændring, anbringelse af hegn, jf. dog § 29, og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.”

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet eller søen. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand og dermed beskytte bredden mod udskridning mv., bl.a. i forbindelse med landbrugets anvendelse af tunge maskiner. En stabil bred medfører, at tilførslen af sand og jord til vandløb og søer nedbringes, dels fordi bredden beskyttes mod udskridning, dels fordi bræmmens planter virker som et filter ved overfladisk afstrømning fra markerne.

Vandløb og søer omfattet af bræmmebestemmelsen.

Bræmmebestemmelsen gælder for alle vandløb og søer, der ligger i landzone, jf. § 34, stk. 4, i lov om planlægning, og som er naturlige eller højt målsatte i regionplanen - se dog nærmere nedenfor under Undtagelser.

For vandløb og søer, der ligger delvis i byzone eller sommerhusområde og delvis i landzone, er alene landzonedelen omfattet af bræmmebestemmelsen. Vandløb og søer i byzone eller sommerhusområde er altså ikke omfattet af bræmmebestemmelsen.

Alle naturlige vandløb og naturlige søer, bortset fra isolerede søer under 100 m2, er omfattet af bræmmebestemmelsen uanset målsætningen i regionplanen.

Ved naturlige vandløb forstås de vandløb, som er dannet fra naturens hånd. Ved vurderingen af, om dette er tilfældet, bør især følgende kriterier indgå:

findes på gamle kort, dvs. på målebordsblade 1:20.000 fra 1871 eller evt. ældre kort,
ligger i en vandløbsdal, der markerer forløbet, og/eller
er mæandreret, eller der er spor i vandløbsdalen efter tidligere mæandrering.

Også andre kriterier kan indgå, f.eks. at vandløbet har et opland med en størrelse, som betinger en vandafstrømning, der genererer et vandløb. Endvidere skal vandløbet ikke nødvendigvis være vandførende hele året.

Det ændrer ikke på et vandløbs status som naturligt vandløb, at der på et tidspunkt er foretaget regulering (bortset fra rørlægning), f.eks. uddybning, udretning eller omlægning. Det vil sige, at oprindeligt naturlige vandløb, der i dag fremstår som stærkt regulerede, også er omfattet af bestemmelsen. Genåbning af en rørlægning af et naturligt vandløb vil medføre, at vandløbet atter anses for naturligt, og at bræmmebestemmelsen er gældende.

Ved naturlige søer forstås søer, der topografisk indgår i det pågældende landskab eller miljø.

Det ændrer ikke på en søs status som naturlig sø, at der på et tidspunkt er foretaget regulering, f.eks. hævning af vandstand (opstemning) i forbindelse med mølledrift eller sænkning af vandstand (dræning) i forbindelse med bl.a. landbrugsdrift.

Alle vandløb og søer, der i modsætning til naturlige vandløb og søer er kunstigt anlagt (gravede grøfter, kanaler, damme m.v.), er omfattet af bræmmebestemmelsen, hvis de er højt målsatte i regionplanen. Højt målsatte vandløb er vandløb, der er målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde (A) eller fiskevand (B). Højt målsatte søer er søer med målsætninger med skærpede krav (A) eller basismålsætning (B).

En ændret målsætning i regionplanen for ikke-naturlige vandløb og søer kan medføre, at et vandløb eller en sø, der ikke hidtil har været omfattet af bræmmebestemmelsen, bliver det fremover eller omvendt kan udgå af bestemmelsen.

Bræmmebestemmelsen gælder ikke for de vandløb og søer, som ikke er omfattet af vandløbsloven, nemlig:

"enkeltmandsvandløb", dvs. vandløb, der med eventuelle tilhørende søer fra udspring til udløb i havet udelukkende løber på én ejendom, og
"enkeltmandssøer", dvs. søer uden til- og afløb, som udelukkende er beliggende på én ejendom - uanset søens størrelse.

Endvidere omfatter bestemmelsen ikke isolerede søer (dvs. søer uden til- og afløb) under 100 m2, uanset om der er tale om en naturlig sø, og uanset om søen har mere end én bredejer. Dette svarer til beskyttelsesreglen i naturbeskyttelseslovens § 3.

Beregning af 2 m-bræmmen

Bræmmen på 2 m langs vandløb og søer beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles

”Den øverste kant” af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Vandløbsmyndigheden afgør efter en konkret vurdering af forholdene ved det enkelte vandløb eller den enkelte sø, hvorfra bræmmen beregnes.

Hvis vandløbsmyndigheden finder behov for at foretage en opmåling af, hvorfra bræmmen skal beregnes, bør der forinden tages kontakt til de pågældende bredejere med oplysning om, at disse har ret til at overvære opmålingen.

 

 

Sådan beregnes 2 m-bræmmen.

click to open picture in new window

Læs Skov- og Naturstyrelsens vejledning omkring de dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb.

 

Opdateret: 19-03-2018 13:24

Kontakt

Relaterede links

Feedback