Pas

Pas
Pas
Borgerservice i Ebeltoft og på Hornslet Bibliotek har åbent for fysisk fremmøde. Der er krav om tidsbestiling. 


Bestil tid til personlig betjening i Borgerservice.
For at blive betjent i Borgerservice, skal du/I have bestilt en tid. Du/I kan bestille tid i enten Borgerservice, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft eller på Hornslet Bibliotek, Tingvej 17, 8543 Hornslet.

Afbestilling af tid
Hvis du bliver forhindret eller ikke har brug for din tid - bedes du hurtigst muligt afbestille/ombooke dine tid, så frigives tiden til en anden. Det gør du ved at følge linket i din bekræftelsesmail eller sms, alternativt er du velkommen til at ringe til CallCenteret på 87535000.

Samtykke til børn under 18 år:
Husk samtykkeerklæring, hvis det er et barn (under 18 år), der skal have pas. De forældre der har forældremyndigheden skal underskrive en samtykkeerklæring. 
Hvis du har NemID - skal du  bruge selvbetjeningsløsningen som også indeholder samtykkeerklæringen.
Hvis du ikke har NemID skal du printe  Pas - samtykkeerklæring


Priser:
Børn 0-11 år 150 kr. 
Børn 12-17 år 178 kr.
Voksne fra 18 år til folkepensionsalderen 890 kr.
Voksne over folkepensionsalderen 378 kr.
Foto taget i automat 100 kr.
Hvis du ikke har mulighed for at tage dit gamle pas med fordi det enten er mistet eller ødelagt, så fordobles prisen på det nye pas.

Personligt fremmøde
Den person passet skal udstedes til skal møde op, gælder også for børn

 

Husk at tage følgende med:

  • Dit gamle pas (hvis du har mistet dit pas eller ikke har haft pas før, skal du tage original dåbs- eller navneattest med)
  • Husk samtykkeerklæring, hvis det er et barn (under 18 år), der skal have pas. De forældre der har forældremyndigheden skal underskrive.
  • Dokumentation af rette navn, hvis du for nylig har ændret navn 
  • Pasfoto, (hvis du ikke ønsker at benytte vores automat  skal medbringes på papir. Bemærk vi anbefaler, at I selv medbringer pasfoto af børn under 3 år.
  • Betaling, hvis du søger med NemID, kan du betale med Dankort & Mastercard, hvis du ikke søger digitalt kan du kun betale med Dankort. 


Leveringstid:
Er ca. 3-4 uger, men der kan være længere leveringstid april - august. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud at rejse.

Læs mere på borger.dk

Læs mere om krav til foto på politi.dk

Opdateret: 16-09-2021 16:40

Kontakt