Basisundervisning og supplerende undervisning

Det fremgår af Folkeskolelovens § 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse for børn, hvis ophold i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder – herunder børn, der har status som flygtninge – er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning.

I tilfælde, hvor en elev ved optagelse i folkeskolen kan for lidt dansk til at kunne deltage i klassens almindelige undervisning, skal der gives basisundervisning i dansk. Basisundervisningen kan gives i op til 2 år. Derefter modtager tosprogede elever med behov for yderligere sprogstøtte supplerende undervisning i dansk som andetsprog.

Eleven indskrives på distriktsskolen i en almenklasse svarende til elevens alder. Basisundervisning / supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives som holdundervisning.

Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.

Dansk som andetsprog basis - Fælles Mål, vejledning og læseplan

Dansk som andetsprog supplering - Fælles Mål, vejledning og læseplan

Uddannelse - Dit barns fremtid

Opdateret: 30-11-2017 10:00

Kontakt

Feedback