Gratis rygestop

 

 

VED DU, AT CHANCEN FOR AT BLIVE RØGFRI ER 5 GANGE STØRRE, NÅR DU BÅDE BENYTTER DIG AF RÅDGIVNING OG NIKOTINERSTATNING?

 

Hos Sundhedsteamet kan du få gratis hjælp til dit rygestop, og vi har altid et tilbud som passer til dig!

 

Kom og kvit (løbende opstart) - i Ebeltoft og Rønde

Du får en individuel samtale når det passer dig og begynder på et hold når du er klar. På holdene er der et nyt tema hver uge.

Ebeltoft sundhedshus tirsdage kl. 13.00-14.30.

Rønde biblotek tirsdage kl. 16.30-18.00.

 

Syddjurs Kvitter Smøgerne -

Syddjurs Kvitter Smøgerne er et cafeforløb hvor der arbejdes med røgfrihed. Der er oplægsholdere og grupperådgivning hver gang, så deltagerne kan støtte hinanden undervejs i forløbet. Syddjurs kvitter smøgerne er et forløb med 6 mødegange a 1 1/2 times varighed. 

Du skal ikke være røgfri, når du starter på kurset. Der aftales en stopdato, som typisk ligger mellem 2. og 3. mødegang.

 

Holdet starter igen i foråret 2020. Nærmere information kommer snarest.

 

RØGFRI I NATUREN - i et naturskønt område ved Kalø

Naturen danner rammen for forløbet, da der er et særligt fokus på naturen og mindfulness som en vej til at blive røgfri. Der er oplæg og grupperådgivning hver gang, så deltagerne kan støtte hinanden undervejs i forløbet. RØGFRI I NATUREN starter op d. 22/8 med 5 mødegange a 1 1/2 times varighed.

Du skal ikke være røgfri, når du starter på kurset. Der aftales en stopdato, som typisk ligger mellem 2. og 3. mødegang.

 

Holdet starter igen i foråret 2020. Nærmere information kommer snarest.

 

Kender du en ung, der ryger?

På snakomtobak.dk og butwhysmoke.dk kan du få inspiration til, hvordan du kan tale med din teenager om rygning – også hvis din teenager allerede ryger, eller hvis du selv gør.

Den unge kan få hjælp og støtte til at blive røgfri med xhale.dk.

 

Røgfri arbejdsplads

Hvis I som arbejdsplads ønsker at støtte jeres medarbejdere til et røgfrit (arbejds-)liv, kan vi bidrage med viden og rygestopforløb for jeres medarbejdere.

Tilbuddet er gratis under forudsætning af, at I som arbejdsplads arbejder med følgende områder i forhold til rygning:

  • Formulerer en aktiv rygepolitik
  • Sætter en dato for indførelse af røgfri arbejdstid inden for max. et år
  • Indfører strukturelle ændringer, der understøtter processen frem mod et røgfrit miljø

 

 

Kontakt:

Du kan høre mere om vores rygestoptilbud og tilmelde dig ved at ringe til os på tlf. 21 70 20 40 eller sende en mail med navn og telefonnummer til rogfri@syddjurs.dk

Alle, der bor eller arbejder i Syddjurs Kommune er velkomne!

 

Andre muligheder til rygestop:

  • Rygestop over telefonen - På STOPLINIEN 80 31 31 31 kan du ringe gratis og uforpligtende og tale med en rådgiver eller send en SMS med ’rygestop’ til 1231 og bliv ringet op af en rådgiver.
  • Rygestop på SMS - Tilmeld dig den gratis sms-service www.e-kvit.dk og få hjælp til dit rygestop.
  • Rygestop på din arbejdsplads - Vi afholder rygestopkurser på arbejdspladser, hvor du sammen med dine kolleger kan få hjælp til at stoppe.

 

 

 

Opdateret: 12-11-2019 12:18

Kontakt