Naturlig Sund - for dig der vil gøre en aktiv indsats for at få en sund hverdag

Naturlig Sund - Et gratis kursusforløb for dig der vil gøre en aktiv indsats for at få en sund hverdag

Holdstart: Mandag den 22. november 2021 kl. 17.00-19.30 i Rønde

Frist for tilmelding: Torsdag den 18. november.

Kontakt: ags@syddjurs.dk / +45 87535080 for en afklarende samtale

 

Fuglenes ihærdige forårskvidren. Lyden af bølgeskvulp på en varm sommerdag. Den nærmest ubeskrivelige duft af en fugtig efterårsskov. Og sneens knasen under fødderne på en frostklar dag. Natur og friluftsliv kan noget særligt, når det kommer til vores sundhed. At bevæge sig ud i naturen får langt de fleste til at føle sig bedre tilpas, og ophold i naturen har en decideret afstressende virkning. Her er der mulighed for ro, fordybelse og refleksion. Samtidig er der højt til loftet, og den frie ramme for aktiviteterne fremmer dannelse af tillidsfulde relationer. Samtidig fordrer friluftsaktiviteter stort set altid et vist fysisk aktivitetsniveau, hvor fokus flyttes væk fra de træningsmæssige aspekter og over til det mere legende og oplevelsesmæssige – hvad enten der er tale om at gå en tur, ro kajak, samle svampe eller lave bålkaffe. Vi kan altså både få pulsen op og helt ned i naturen. Men vi kan også finde nye fællesskaber og tage både lette og svære samtaler på en god gåtur eller rundt om bålet, mens vi kigger ind i flammerne. Netop en kombination af fysisk, mentalt og socialt helbred udgør WHO’s definition af sundhed. Sundhed handler dermed både om funktionalitet – at have det fysisk godt, om trivsel og følelsen af at have det psykisk godt, ligesom det inkluderer evnen og lysten til samt muligheden for at indgå i sociale relationer og fællesskaber. Friluftsaktiviteter fremmer sundheden på alle tre parametre, og det er derfor oplagt at integrere natur og friluftsliv i arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det viser både praksis og forskning (Sund i Naturen, Friluftsrådet, 2020).

 

MÅLGRUPPE: Borgere, som kan gå i almindeligt tempo i 30 minutter uden brug af hjælpemidler. Borgeren skal også kunne nikke genkendende til mindst én af følgende:

 

- Hjertesygdom:
  1. Iskæmisk hjertesygdom, blodprop i hjertet, hjertekrampe / angina pectoris, bypass- opertion, ballonudvidelse, hjertesvigt, hjerteklar-opererede - alle i fase 3: hvor fokus er på vedligeholdelse af træningsniveau og fastholdelse af gode motionsvaner.

- Sukkersyge

  1. Borgere med diagnosticeret type 2 Diabetes

- Kræft

- Overvægt (BMI>27)

- Rygning

 

ORGANISERING: Syddjurs Kommunes sundhedsafdeling: Træning og Sundhed. ANTAL DELTAGERE: Der er fast optag og plads til 15 deltagere. FAGPERSONALE: 1 fysioterapeut, som er uddannet naturterapeut, samt en professionsbachelor i ernæring og sundhed. VARIGHED: 12 ugers forløb med 2,5 timers ugentlig mødegang med fokus på bevægelse, oplæg, sanseøvelser og fællesskab i naturen. Mandage kl. 17-19.30. LOKATION: Finder sted i en bålhytte i et skovområde i Rønde ved Mols Bjerge. KERNEELEMENTER: Gang, leg og andre fysiske aktiviteter, brændehugning, naturterapeutiske aktiviteter, madlavning på udvalgte mødegange og snakke om sundhedsrelevante emner.  FASTHOLDELSE OG BROBYGNING: Der er fokus på fastholdelse efter endt forløb, således at borgeren bliver opmærksom på, hvilke andre muligheder der er i borgers lokalområde hvad angår friluftsforeninger, rekreative naturområder eller lign. Derudover afholder Træning og Sundhed i samarbjede med Danmarks Jægerforbund Natur-caféer hver fjerde uge for tidligere deltagere, for at sikre bedre fastholdelse og skabe netværk.

 

Hvordan virker kommunale sundhedstilbud i naturen?

Studier har påvist, at en halv til en hel times gåtur eller ophold i natur og grønne områder – i forhold til samme aktiviteter i urbane og indendørs omgivelser – kan reducere stressniveauet og depressionssymptomer samt fremme forskellige kognitive funktioner hos voksne (Mygind et al., 2018), (Sund i Naturen, Friluftsrådet, 2020).

De fysiske aktiviteter i naturen af varierende intensitet medfører en række positive effekter på helbredet – de kan blandt andet forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft, ligesom bevægelse også har en positiv indflydelse på stofskiftet og på hormonsystemet (Sund i Naturen, Friluftsrådet, 2020). Hvis man ser specifikt på effekten af friluftsliv på det fysiske helbred – og altså ikke fysisk aktivitet generelt – peger resultaterne fra forskningsoversigten på, at længerevarende ophold eller ture i naturen er forbundet med umiddelbare gavnlige fysiologiske og metaboliske ændringer (Mygind et al., 2018). Et studie fra 2014 af to ugentlige gåture i grønne områder har eksempelvis vist forbedringer af blodtryk og kolesteroltal (Thompson, 2014).

Ud over at styrke den mentale og fysiske sundhed rummer sundhedsindsatser med friluftsliv i naturen også et stærkt socialt element. Her dannes grobund for udviklingen af meningsfulde fællesskaber, blandt andet fordi vi ofte er nødt til at hjælpe hinanden i naturen og løse opgaver i fællesskab (Wengel et al., 2019). Naturen er et rum, hvor der er en mere fri ramme for samtaler. Både på en rask gåtur og særligt omkring bålet kan der sættes gang i både lette og svære samtaler. Særligt bålet har vist sig at være en god ramme i de kommunale sundhedsindsatser, for her kan man både grine og tale alvorligt – eller være sammen helt uden at tale.

Det viser sig i flere kommuner, at selv om borgerne umiddelbart er kommet på holdet, fordi de har kroniske sygdomme, har flere af dem samtidig også større udfordringer for deres mentale sundhed såsom stress, angst eller depression. Naturen er en oplagt ramme for bevægelse, som med fordel kan kombineres med andre elementer, for eksempel madlavning. Når man er aktiv i naturen, styrkes ikke kun kroppens muskler og kredsløb, men også balancen bliver udfordret af de ujævne underlag. Natur og friluftsliv kan derfor med fordel anvendes i de kommunale rehabiliteringsindsatser. Samtidig kan man også se indsatserne som forebyggende i forhold til eksempelvis tilbagefald og genindlæggelser (Sund i Naturen, Friluftsrådet, 2020).

Opdateret: 03-11-2021 16:22

Kontakt