Ny cykelsti mellem Karlby og Skørring

Nu kan du snart cykle hele vejen fra Lime til Karlby.

Lokation: Mellem Karlby og Skørring

Beskrivelse af projektet: Der etableres en 2.5 meter bred asfalteret cykelsti. Mellem sti og vej etableres i det åbne land en græsrabat på ca. 3 meter. Denne cykelsti er ca. 1.6 km. lang. Med denne nye strækning bliver cykelstien bundet sammen med Marbækvej og fremmer dermed cykelkulturen i hele området. Denne nye cykelsti gør det muligt at cykle helt fra Lime til Karlby og forstærker den naturlige sammenhæng mellem Lime, Skørring og Karlby.

Projektet påbegyndes: Primo november 2019.

Profektet forventes afsluttet: Januar 2020.

Budget for projektet: 1.500.000,- kr.

Status på projektet: Cykelstien er nu helt færdig og blev indviet på skolernes motionsdag den 9. oktober 2020. Kim Lykke - formand for Natur, Teknik og Miljø Udvalget - holdte en tale hvor der blev fortalt om selve projektet og betydningen cykelstien vil få for området. Tilstede var også lederen for Ådalsskolen Morten Borup og eleverne fra en 6. klasse samt deres lærer.

Efter talen var der opvarmningsdans med Joy Hall som blandt andet lærte eleverne Cykeldansen.Ovenpå en velduført dans, klippede Kim Lykke den hvide snor og eleverne fandt cyklerne frem og cyklede på den nye cykelsti til Karlby og tilbage igen til skolen. Den hyggelige indvielse blev afsluttet med uddeling af frugt og juice.

Projektleder for Syddjurs Kommune: Lars Bonde

Entreprenør: Gerstrøm Entreprenør ApS

 

Opdateret: 12-10-2020 09:21

Kontakt