Mødedetaljer

Udvalg Dato Type Hent
Byrådet 29-03-2017 16:00 Referat Samlet dokument

Video fra mødet

Punkt 807 Spørgetid 29/3-2017
  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Ingen spørgsmål.

Show video
Punkt 808 Udtræden af bestyrelsen for LAG Djursland
  • Resumé

    Rønnaug Engsted Laursen (V) anmoder om at udtræde som medlem af bestyrelsen for LAG Djursland på grund af arbejdsmæssige årsager med virkning fra den 29. marts 2017. Der er ikke udpeget en suppleant for Rønnaug Engsted Laursen. Det indstilles, at byrådet godkender, at Rønnaug Engsted Laursen (V) udtræder og, at byrådet samtidig udpeger Karen Østergaard (V) som nyt medlem af bestyrelsen for LAG Djursland.

  • Sagsfremstilling

    LAG Djursland er en forening, der arbejder for at styrke lokalsamfundet og udviklingen af Djursland via uddeling af tilskud til gode projekter.


    Medlemmer i LAG er Norddjurs og Syddjurs Kommuner, Region Midtjylland og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og Erhvervsstyrelsen.


    Bestyrelsen for LAG Djursland består af 17 medlemmer, hvoraf 12 medlemmer vælges på generalforsamlingen og 5 medlemmer er udpeget af henholdsvis region og kommuner. De 5 medlemmer, der udpeges af region og kommuner, skal ikke vælges af generalforsamlingen. Formanden for bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. For Syddjurs Kommune er der udpeget 2 medlemmer til bestyrelsen.


    Opgaverne for bestyrelsen i LAG er:

    ·  Overordnet ledelse af LAG.

    ·  Tilsynsførende overfor LAG´s aktiviteter.

    ·  Ansættelse af landdistriktskoordinator.

    ·  Udarbejdelse af forhåndsansøgning om godkendelse af LAG.

    ·  Udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi.

    ·  Arbejde for gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi.

    ·  Prioritering og indstilling af lokale udviklingsprojekter til Direktoratet for FødevareErhverv.

    ·  (DFFE), som laver legalitetskontrol som grundlag for projekterne.


    Der ydes ikke vederlag til bestyrelsesmedlemmerne. Der ydes dog befordringsgodtgørelse.


    Udpeget ved konstitueringen den 5. december 2013 er henholdsvis Rønnaug Engsted Laursen (V) og Jørgen Brøgger (C).


    Rønnaug Engsted Laursen (V) anmoder nu om at udtræde af bestyrelsen grundet arbejdsmæssige årsager.


    Valggruppen indstiller på den  baggrund, at Karen Østergaard (V) udpeges af byrådet som nyt medlem af bestyrelsen for LAG Djursland.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen økonomiske konsekvenser.

  • Indstilling

    Borgmesteren indstiller,

    1. at Rønnaug Engsted Laursen (V) udtræder af bestyrelsen for LAG Djursland med virkning fra den 29. marts 2017,
    2. at Karen Østergaard (V) udpeges som nyt medlem i bestyrelsen for LAG Djursland i den resterende del af den kommunale valgperiode med virkning fra den 29. marts 2017.
  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 809 Lærings og trivselspolitik "frem mod 2020"
  • Resumé

    Lærings og trivselspolitik for Syddjurs Kommune ”frem mod 2020” er færdigarbejdet og skal til godkendelse i Byrådet.


    Byrådet vedtog i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, at der skulle afholdes en konference, hvor inklusion var på dagsordenen.


    Konferencen blev afholdt den 14. juni 2016 med deltagelse af mere end 200 fagfolk, politikere og forskere. Konferencens udgangspunkt var læring og trivsel for alle børn og unge i Syddjurs Kommune


    Med udgangspunkt i input fra konferencen er arbejdet med at udarbejde en Lærings- og trivselspolitik igangsat. Politikken gælder 0-18 års området i Syddjurs Kommune og afløser tidligere dagtilbuds- og skolepolitikker.


    Der har derudover været afholdt 3 dialogmøder og udkast til politik har efterfølgende været i høring. Endelig har udkast til politik været politisk behandlet i udvalget.

  • Sagsfremstilling

    Baggrund

    Byrådet vedtog i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, at der skulle afholdes en konference, hvor inklusion var på dagsordenen.


    Konferencen blev afholdt den 14. juni med deltagelse af mere end 200 fagfolk, politikere og forskere.


    Med udgangspunkt i input fra konferencen er arbejdet med at udarbejde en Lærings- og trivselspolitik igangsat. Politikken gælder 0-18 års området i Syddjurs Kommune og afløser tidligere dagtilbuds- og skolepolitik, men ikke, som oprindeligt planlagt, den sammenhængende børnepolitik.


    Der har derudover været afholdt 3 dialogmøder og udkast til politik har efterfølgende været i høring hos alle.


    Politikken – kort fortalt

    Politikken indeholder tre pejlemærker for læring og trivsel for børn og unge mellem 0-18 år frem mod 2020.


    I Syddjurs Kommune:

    • Skaber vi inkluderende læringsfællesskaber for alle
    • Samarbejder vi om, at alle børn og unge lykkes
    • Er der sammenhæng i børn og unges læring, trivsel, sundhed og udvikling

    Alle børn og unge i Syddjurs Kommune har ret til at lære og ret til at lykkes. Ethvert barn og enhver ung skal have mod og tro på egne evner og møde positive forventninger til egen formåen og udvikling.


    Læring og trivsel kommer ikke af sig selv, men kræver indsatser af alle – derfor skal barnet og den unge indgå i lærings og trivselsmiljøer, hvor det er muligt at møde og mestre livets udfordringer. Lærings- og trivselspolitikken henvender sig derfor til alle, der er involverede i børn og unges læring, udvikling og trivsel.


    Politikken er overordnet, kortfattet og retningsgivende, fordi den efterfølgende omsættes til handlinger. En lærings- og trivselspolitik har nemlig kun betydning, når den udmønter sig i handling.


    Lærings- og trivselspolitikken:

    • Bidrager til at styrke konkrete indsatser, så barnet og den unge er omdrejningspunktet for samarbejde. Et samarbejde, hvor alle børn og unge som udgangspunkt er inkluderet i deres dagtilbud eller skole, fordi læring, venskaber og relationer bliver udviklet i faglige og sociale fællesskaber. Øget læring og trivsel for alle børn og unge er derfor et af de vigtigste midler til at understøtte god inklusion.
    • Sigter mod at skabe gode overgange gennem barnet og den unges liv. Målet er, at alle vores børn udvikler sig til livsduelige unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, efterfølgende bliver tilknyttet arbejdsmarkedet og indgår som aktive borgere i vores demokrati. Vejen hertil kan for nogen være ”helt lige” og uden de store forhindringer. For andre er vejen måske lidt længere.
    • Er grundlaget for en målsætning om, at vi med fælles indsatser bidrager til at undgå udelukkelse og marginalisering ved at tage vare på alle børn og unge og deres ret til at være en del af både det faglige og sociale og lokale fællesskab.
    • Understøtter at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan og udvikler sociale og personlige kompetencer i de fællesskaber, de indgår i.


    Tidsplan – effektmål - handleplaner

    Politikken skal som ovenfor nævnt omsættes til handling. Til dette kan der opsættes en række effektmål på skole- og dagtilbudsområdet. Effektmål der også involverer på tværs i hele kommunen og således vil kræve yderligere udbygning af samarbejdet på tværs og samskabelse i bred forstand.


    På mødet vil blive præsenteret eksempler på effektmål.

    På baggrund af effektmålene kan udarbejdes lokale handleplaner i de enkelte institutioner under skole og dagtilbudsområdet, der forfølger effektmålene. Der er således lagt op til, at handleplanerne udarbejdes decentralt og med metodefrihed i blandt skolerne og dagtilbuddene.

    Arbejdet med handleplaner er tænkt som fortløbende og dynamisk. En tidsplan for det forestående arbejde kan dog opstilles således:

    Marts 2017  Politisk godkendelse af Lærings og trivselspolitik

    Marts – Maj   Opstilling af effektmål efter drøftelser i lederkredse samt OmrådeMed mm.

    Juni   Orientering af politisk udvalg om effektmål samt proces.

    Juni – oktober  Udarbejdelse af handleplaner lokalt 

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at


    1. Lærings- og trivselspolitikken til udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.
    2. den sammenhængende børnepolitik ikke indgår i Lærings- og trivselspolitikken.
  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 06-03-2017

    1. Lærings- og trivselspolitikken indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

    2.  det indstilles at den sammenhængende børnepolitik ikke indgår i Lærings- og trivselspolitikken

  • Supplerende Sagsfremstilling

    I den indledende beslutning for udarbejdelse af Lærings- og trivselspolitik var det tanken, at lov-bestemte sammenhængende børnepolitik kunne indgå. Det har ikke været muligt at inddrage den, på en sådan måde, at kravene til en sammenhængende børnepolitik kan opfyldes med indholdet af det foreliggende udkast til lærings- og trivsels politik. Derfor indstilles med sagen, at der fortsat er en selvstændig ”Sammenhængende børnepolitik”.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    1.  Lærings- og trivselspolitikken indstilles til Byrådets godkendelse.

    2.  Indstiller til Byrådet at den sammenhængende børnepolitik ikke indgår i Lærings- og trivselspolitikken.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Ad 1. Lærings- og trivselspolitikken godkendt, dog således at Udvalget for familie og institutioner i juni 2017 godkender effektmål på området.

    Ad 2. Byrådet godkender, at den sammenhængende børnepolitik ikke indgår i Lærings- og trivselspolitikken.

Show video
Punkt 810 Parkeringskontrol i Syddjurs Kommune
  • Resumé

    Udvalget for natur, teknik og miljø blev på møde i januar 2017 orienteret om status på arbejdet med Parkeringskontrol i 2016. På grundlag af orienteringen udbad udvalget sig en sag med henblik beslutning om den fremtidige parkeringskontrol i Syddjurs Kommune.

  • Sagsfremstilling

    Siden 2007 har der været en aftale vedrørende samarbejdet mellem Syddjurs Kommune og Aalborg Kommunes Parkeringskontrol Nord om løsning af parkeringskontrolopgaven i Syddjurs Kommune.

    Aftalen er baseret på, at Syddjurs Kommune udfører selve den fysiske kontrol på gaden og Parkeringskontrol Nord løser den administrative behandling af udstedte afgifter.

    Ved et forventet antal afgifter på 2000 årligt var løsningen udgiftsneutral for Syddjurs Kommune. I de følgende år faldt antallet af afgifter til omkring 1000 årligt, hvilket medførte en årlig udgift for kommunen på 250 – 350.000 kr.

    På det grundlag godkendte udvalget i 2013 en revideret samarbejdsaftale, hvor grundlaget var 1000 årlige afgifter. Gentagne drøftelser i udvalget omkring måden at udføre parkeringskontrol på har efterfølgende reduceret antallet af afgifter til omkring 600 årligt og medført en årlig nettoudgift i størrelsen 125.000 kr.

    Parkeringskontrollen, som den udføres i dag, har en stor adfærdsregulerende virkning, idet der udover afgifter gives mange vejledninger og henstillinger. Dette blev bekræftet i en periode, hvor vi var uden p-vagter. Her kom der mange henvendelser og klager over parkeringsovertrædelser.


    Veje og Trafik ser følgende mulige fremtidige løsninger:


    1. Grundlaget for samarbejdsaftalen nedsættes til 600 afgifter årligt med en tilsvarende reduktion i den administrative betaling til Parkeringskontrol Nord. Der vil fortsat være en mindre udgift på området.
    2. Parkeringskontrol Nord udfører hele opgaven med parkeringskontrol – den fysiske kontrol på gaden og den administrative opgave – denne løsning vil være helt udgiftsneutral for kommunen, men kommunen mister styringen af kontrollens omfang.
    3. Opgaven tilbagegives til Rigspolitiet, således at det fremover er politiet, der varetager opgaven uden indblanding fra kommunens side.

    Samarbejdsaftalen med Parkeringskontrol Nord kan opsiges til en 1. januar med 6 måneders varsel.


    I forbindelse med tidligere budgetlægning har det været drøftet, om der skulle indføres betalingsparkering på P-pladser i Syddjurs Kommune. Dette er ikke et alternativ til parkeringskontrol, da det løser forskellige problemer. En betalingsparkering medfører, at alle skal betale for parkering, og der skal også en kontrolordning på en sådan ordning.

    Den er tidligere opgivet, da den på grund af lovgivningen kun vil give en begrænset indtjening (staten tager størsteparten) og fordi det vil møde modstand fra de handlende.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der har ikke været budgetteret med udgifter til parkeringskontrol.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at udvalget drøfter den fremtidige parkeringskontrol.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 06-03-2017

    Oversendes til Byrådets afgørelse.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Økonomiudvalget ønsker sagen drøftet i Byrådet således, at der præciseres en række temaer som Udvalget for natur, teknik og miljø efterfølgende skal drøfte.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Drøftet. Sagen tilbagesendes til Udvalget for natur, teknik og miljø.

Show video
Punkt 811 Udkast til partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Dansk Industri med flere
  • Resumé

    Ud fra et ønske om at etablere et samarbejde omkring uddannelse og beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen og indenfor fremstillingsindustrien i Norddjurs og Syddjurs Kommuner er der udarbejdet et udkast til en fælles partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Dansk Industri og en række uddannelsesinstitutioner. Udkastet fremsendes til arbejdsmarkedsudvalg, økonomiudvalget og byråd til godkendelse.

  • Sagsfremstilling

    På baggrund af invitation fra Dansk Byggeri besluttede Syddjurs Kommune i fællesskab med Norddjurs Kommune at udarbejde et udkast til en fælles partnerskabsaftale.


    Der er udarbejdet vedlagte udkast til partnerskabsaftale. Udkastet er udarbejdet med udgangspunkt i et ønske om at etablere et samarbejde omkring uddannelse og beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen og indenfor fremstillingsindustrien i Norddjurs og Syddjurs .


    Partnerne i aftalen er Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Tradium, Aarhus Tech, Viden Djurs og Den jydske Haandværkerskole.


    Parterne ønsker i fællesskab at bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtiden, og der er et ønske om, at flere unge og flere borgere fra begge kommuner vælger at uddanne sig i bygge- og anlægsbranchen og i fremstillingsindustrien. Desuden er der behov for at styrke det opsøgende arbejde og andre aktiviteter for at sikre lære- og praktikpladser.


    Der er en national målsætning om, at tilgangen til erhvervsuddannelserne skal øges, således at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i 2020, og at 30 % træffer dette valg i 2025.I Norddjurs tilmeldte 30 % sig en erhvervsuddannelse i 2015, og i 2016 var tallet 29 %. De tilsvarende tal er for Syddjurs 21 % i 2015 og 23 % i 2016.

    Da de to kommuner står stærkt allerede, har de en fælles ambition om at nå over landsgennemsnittet.

    Tilsammen har parterne kontakt med kommunernes unge fra grundskolen over i en ungdomsuddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Partnerskabet kan være med til at koordinere eksisterende tiltag og skabe et fælles rum for udvikling af nye initiativer og samarbejder. Dette skal gøres gennem følgende tiltag:

    • En styrket rekrutteringsindsats.
    • Øget motivation af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
    • Unge mellem 18-30 uden erhvervsuddannelse skal opfordres til at tage erhvervsuddannelse eller job indenfor brancherne.
    • Flygtninge skal hjælpes ud i erhvervslivet.


    En styregruppe vil varetage partnerskabsaftalen. Denne styregruppe nedsætter en arbejdsgruppe, som vil udvikle og gennemføre initiativer i henhold til styregruppens beslutninger. Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har sekretariatsfunktionen.


    Der vil være en årlig afrapportering fra parterne til Norddjurs Kommunes Kommunalbestyrelse og byrådet i Syddjurs Kommune.


    Partnerskabsaftalen er sendt til godkendelse hos alle parter, hvilket forventes at ske i løbet af marts og april 2017.

    I Syddjurs Kommune behandles sagen på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. marts 2017 med efterfølgende godkendelse i byrådet.

    Når alle parter har godkendt aftalen, bliver den underskrevet ved en fælles underskriftsceremoni; forventeligt 23. maj 2017. Partnerskabsaftalen er gældende, fra den underskrives og indtil 31. december 2018.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Ingen

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til Udvalgets, Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den 07-03-2017

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse med bemærkning om, at udvalget gerne ser at aftalen følges op med konkrete mål for eks. lærlingepladser og praktikmuligheder.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse med Arbejdsmarkedsudvalgets kommentarer.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt med stemmerne 25 for og 1 imod. Byrådet ønsker referaterne fra styregruppen til drøftelse og orientering i Arbejdsmarkedsudvalget. Byrådet ønsker, at der på sigt gives mulighed for politisk deltagelse i styregruppen.


    For stemte: Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Peter Andersen (L), Jan Kjær Madsen (B), Jørgen Brøgger (C), Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Hans Christian Baltzer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Rasmussen (A), Christian Haubuf (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F), Kristian Herget (F), Jesper Yde Knudsen (Ø) og Anette Quist Busk (løsgænger).


    Imod stemte: Per Zeidler (I)


    Undlod at stemme: Ingen


    Liberal Alliance (I) har følgende mindretalsudtalelse:

    Liberal Alliance støtter som udgangspunkt Partnerskabsaftalen. Vi er dog af den opfattelse at aftalen mangler at der udover en administrativ styregruppe også skal være som minimum en politisk repræsentant fra byrådet, da det er vigtigt at der er politisk fokus på aftalen. Dette fremgår ikke i aftalen for nuværende, hvorfor vi ønsker at den skal tilbage til aftaleparterne for en ny vurdring af sammensætningen i styregruppen.

Show video
Punkt 812 Fremtidig kostforplejning i plejeboliger
  • Resumé

    Der fremlægges med denne sag mulighederne for omlægning af fremtidig kostforplejning i plejeboligerne i Syddjurs Kommune til udvalgets drøftelse og stillingtagen til videre proces.

  • Sagsfremstilling

    Overordnede rammer.

    Ældres ernæring og måltidsservice er højt prioriteret på såvel den nationale som lokale dagsorden. Det fremgår af National Handlingsplan 2016 for den ældre medicinske patient (DÆMP) , hvor ældres ernæring indgår i flere af politikkens otte indsatsområder. Den ældre medicinske patient er blandt andet kendetegnet ved forringet ernæringstilstand, hvilket kan have væsentlige betydning for sundhedstilstanden ift. forebyggelse, behandling og rehabilitering. Målrettede ernæringsindsatser og gode mad – og måltidsvaner vurderes at være af afgørende betydning for ældres funktionsevne og livskvalitet. I Værdighedspolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i april 2016, er ældres ernæring ligeledes et af politikkens fem obligatoriske indsatsområder.


    Baggrund for analysen.

    SÆ udvalget besluttede på møde den 13. januar 2016 følgende:

    • Mulighederne for organisering af fremtidig kostforplejning i plejeboliger undersøges og vurderes i forbindelse med den nærmere planlægning og udvikling af plejeboliger i Rønde og Kolind.
    • Udvalget ønsker et forslag fra administrationen, til et afgrænset forsøg med madproduktion i en kommunal enhed indenfor ældreområdet, der omfatter, at 20 % af maden er økologisk. Der afsøges, om der kan hjemtages puljemidler til forsøget. Forsøget afholdes indenfor områdets budget.

    Den planlagte udbygning af plejeboliger i Rønde og Kolind har ved flere lejligheder givet anledning til at overveje den fremtidige organisering af kostforplejning i plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Fagområdet er bedt om at undersøge flere mulige scenarier for fremtidig kostforplejning, der kan bringe mere aktivitet og madduft ind i beboernes hverdag.


    Mulige scenarier for fremtidig kostforplejning.

    Under hensyntagen til muligheden for at bringe madproduktion helt eller delvist tættere på beboernes hverdag, ses følgende scenarier at være mulige:

    1. Alle plejeboliger skal have egne køkkener, der selv står for indkøb og produktion af alle døgnets måltider som det i dag kendes i Søhusparken og Lyngparken.
    2. Hovedmåltidet leveres af Djurs Mad til alle plejecentre, også Søhusparken og Lyngparken
    3. Køkken Syddjurs overtager de leverancer, som Djurs Mad //S i dag står for og levering af hovedmåltidet sker som delkomponenter, hvor maden færdiggøres i plejeboligernes køkkener. Forudsætter omlægning til 2-holdsdrift i Køkken Syddjurs.
    4. Djurs Mad leverer delkomponenterne i form af kød og sovs, og  plejecentrene står selv for kartofler og grønt. Døgnets øvrige måltider leveres som i dag fra Køkken Syddjurs
    5. Djurs mad leverer delkomponenter i form af frosset råt kød og sovs, der tilberedes i plejeboligernes køkkener, hvor håndtering af kartofler og grønt ligeledes foregår. Døgnets øvrige måltider leveres som i dag fra Køkken Syddjurs
    6. Djurs mad leverer delkomponenter i form af fersk råt kød og sovs, der tilberedes i plejeboligernes køkkener, hvor håndtering af kartofler og grønt ligeledes foregår. Døgnets øvrige måltider leveres som i dag fra Køkken Syddjurs
  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    De beskrevne scenarier har forskellige afledte økonomisk konsekvenser for kommunens samlede udgift til kostforplejning, som skal bregnes.


    Udmøntningen af scenarierne med undtagelse af scenarie 2 forudsætter renovering af køkkenfaciliteter på Rønde plejecenter, Rosengården og Frejasvænge. Der er med Finansloven for 2017 afsat en pulje til renovering eller genetablering af køkkener på plejecentre. Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2017. Der orienteres nærmere om puljen i særskilt sag.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til direktion, Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,

    1.  at der arbejdes videre med de scenarier, der bringer madproduktion tættere på beboere i plejeboliger, dvs. scenarie 2 udgår,

    2.  at iværksættelsen i nuværende plejeboliger sker fra primo 2018.

  • Beslutning i Direktionsmøde den 28-02-2017

    Indstilles til godkendelse i Udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 08-03-2017

    Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse, med den bemærkning at:


    1.  sagen i videst muligt omfang koordineres med Norddjurs Kommune således, at det fælles interessentselskab udviklings- og driftsmæssigt understøttes bedst muligt,

    2.  der før endelig beslutning udarbejdes en samlet analyse af madservice og produktion i Syddjurs Kommune, herunder økonomiske konsekvenser ved forskellige scenarier for serviceproduktion,

    3.  der hurtigst muligt sikres afholdelse af orienteringsmøde for personalet på og bestyrelsen for DjursMad.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 813 Høring af revideret kvalitetsstandard om aktivitetstilbud jævnfør servicelovens § 104
  • Resumé

    I Syddjurs Kommune er det politisk besluttet at kvalitetsstandarder skal opdateres mindst, hvert fjerde år.


    På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet vedlagte udkast til revideret kvalitetsstandard om aktivitets- og samværstilbud bevilget i medfør af servicelovens § 104.


    Af udkastet er ny tekst markeret med blåt, tekst der foreslås fjernet er markeret med gult og uændret tekst er markeret med sort.


    Udkast til kvalitetsstandard om aktivitets- og samværstilbud bevilget i medfør af servicelovens § 104, sendes herved i høring i Handicaprådet..

  • Sagsfremstilling

    Det generelle formål med en kvalitetsstandard er på den ene side at beskrive ydelsens målgruppe, omfang og formål og på den anden side at beskrive, hvilke aktiviteter, der kan indgå i ydelsen, hvem der kan bevilge/ levere ydelsen, samt at beskrive efter hvilke kriterier visitationen af ydelsen finder sted.


    Kvalitetsstandarden i medfør af servicelovens § 104 omhandler således kommunen niveau for aktivitets- og samværstilbud til personkredsen (borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene). Syddjurs Kommune har aktuelt 155 borgere i aktivitets- og/eller samværstilbud.


    I Syddjurs Kommune er det besluttet at kvalitetsstandarden skal opdateres mindst hvert 4. år. Kvalitetsstandarden vedrørende § 104 blev senest revideret i 2012 og på baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet vedlagte udkast til revideret kvalitetsstandard vedrørende aktivitets- og samværstilbud bevilget i medfør af servicelovens § 104.


    Udkastet til den nye kvalitetsstandard i medfør af servicelovens § 104, indeholder alene præciseringer og redaktionelle ændringer, herunder nye punkter der præciserer overholdelsen af de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler samt ændringer på baggrund af Socialcenter Syddjurs indførelse af voksen-udredningsmetoden (VUM).


    Af det fremlagte udkast fremgår såvel eksisterende som den foreslåede ordlyd, idet ny tekst er markeret med blåt, tekst der foreslås fjernet er markeret med gult og uændret tekst er markeret med sort.


    Udkastet forventes gennemgået på Handicaprådets møde, den 26. januar 2017 og fremlægges på mødet af juridisk konsulent Jette Fontenay.


    Høringssvar, der skal kunne anvendes i forbindelse med Udvalget for sundhed ældre og social (SÆ’s) behandling af sagen, den 8. marts 2017, skal sendes til jksf@syddjuras.dk og med CC-post til hbe@syddjurs.dk, senest den 10. februar 2017, kl. 12.00.

  • Lovgrundlag

    Uddrag af serviceloven:

    Lov nr. 573 af 24. juni 2005 jf. LBK nr. 1270 af 24. oktober 2016

    § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

  • Indstilling

    Social- og beskæftigelseschef Hanne Beyer indstiller til at Handicaprådet afgiver høringssvar.

  • Beslutning i Handicaprådet den 26-01-2017

    Juridisk konsulent fra Syddjurs Kommune Jette Fontenay fortalte og svarede på spørgsmål.

    Punkt 5: Der stilles spørgsmål til, hvad der gøres i ferieperioden. Forvaltningen svarede og gav eksempel på, hvordan det praktisk løses i perioden.

     

    Handicaprådet afgiver følgende høringssvar:

    Punkt 11: Der stilles spørgsmålstegn ved sagsbehandlingsfrist – 4 uger – er for lang tid. Det er et ønske fra Handicaprådet, at det er maximalt 2 uger – og kun i særlige tilfælde op til 4 uger.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Handicaprådet har den 30. januar 2017 afgivet høringssvar vedrørende ny kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud bevilget i medfør af servicelovens § 104.


    Af høringssvaret fremgår alene en enkelt indstilling om at Socialcenter Syddjurs sagsbehandlingstid maksimalt ønskes til 2 uger, i modsætning til den af forvaltningen foreslåede sagsbehandlingstid på op til 4 uger.


    Socialcenter Syddjurs sagsbehandlingstid i § 104-sagerne er under nuværende omstændigheder ofte fra uge til uge, og en visitation sker altid så hurtigt som muligt. Der er imidlertid aktuelt en proces i gang i socialområdet, og på baggrund af denne forventes en række af de nuværende sagsbehandlingskridt, for tildeling af aktivitets- og samværstilbud i medfør af serviceloven § 104, at kunne overflødiggøres. Forvaltningen har således noteret sig Handicaprådets forslag om en sagsbehandlingstid på maksimalt 2 uger, men fastholder på baggrund af den nuværende reelle sagsbehandlingstid, indtil videre den eksisterende sagsbehandlingsfrist på 4 uger.


    Indstilling
    Direktøren indstiller kvalitetsstandard vedr. aktivitetstilbud jævnfør Servicelovens § 104 til godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 08-03-2017

    Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 814 Høring af revideret kvalitetsstandard om merudgiftsydelse jævnfør servicelovens § 100
  • Resumé

    I Syddjurs Kommune er det politisk besluttet at kvalitetsstandarder skal opdateres mindst, hvert 4. år. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet vedlagte udkast til revideret kvalitetsstandard om merudgiftsydelse bevilget i medfør af servicelovens § 100.

    Af udkastet fremgår såvel den eksisterende som den fremtidigt  foreslåede formulering af kvalitetsstandarden.


    Kvalitetsstandard om merudgiftsydelse bevilget i medfør af servicelovens § 100 sendes herved til høring i Handicaprådet.

  • Sagsfremstilling

    Det generelle formål med en kvalitetsstandard er på den ene side at beskrive ydelsens målgruppe, omfang og formål og på den anden side at beskrive, hvilke aktiviteter, der kan indgå i ydelsen, hvem der kan bevilge/ levere ydelsen, samt at beskrive efter hvilke kriterier visitationen af ydelsen finder sted.


    Kvalitetsstandarden i medfør af servicelovens § 100 omhandler således dækningsomfanget af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personkredsen (personer med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne) mellem 18 år og folkepensionsalderen.


    I Syddjurs Kommune er det besluttet at kvalitetsstandarden skal opdateres mindst hvert 4. år. Kvalitetsstandarden vedrørende § 100 blev senest revideret i 2012 og på baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet vedlagte udkast til revideret kvalitetsstandard om merudgiftsydelse bevilget i medfør af servicelovens § 100.


    Den nye kvalitetsstandard vedrørende § 100 indeholder i punkterne 1, 2, 4, 5, 6, 7,8, 9, 10, 11 og 12 alene præciseringer og redaktionelle ændringer, blandt andet på baggrund af Socialcenter Syddjurs indførelse af voksenudredningsmetoden (VUM) i sin sagsbehandling


    Derimod indeholder punkterne, 3 og 7 reelle konsekvenstilretninger. Pkt. 3 er således ændret på baggrund af nye lovregler pr. den 1. januar 2013, der ændrede beregningsmetoden for tilskuddet og pkt. 7 er ændret på baggrund af ny praksis fra Ankestyrelsen, der betyder at Cøliakipatienter ikke længere alene på baggrund af Cøliakilidelsen, er berettiget til merudgiftsydelse.


    Af fremsendte udkast til kvalitetsstandard, fremgår såvel eksisterende som foreslåede ordlyd til gennemgang på Handicaprådets møde, den 26. januar 2017. På mødet fremlægger juridisk konsulent Jette Fontenay den reviderede kvalitetsstandard.


    Høringssvar, der skal kunne anvendes i forbindelse med Udvalget for sundhed ældre og social (SÆ’s) behandling af sagen, den 8. marts 2017, skal sendes til jksf@syddjuras.dk og med CC-post til hbe@syddjurs.dk, senest den 10. februar 2017, kl. 12.00.

  • Lovgrundlag


    Uddrag af serviceloven - Lov nr. 573 af 24. juni 2005 jf. LBK nr. 1270 af 24. oktober 2016
    § 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.


     Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.


      Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.


    Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.


     Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

  • Indstilling

    Social- og beskæftigelseschef Hanne Beyer indstiller til at Handicaprådet afgiver høringssvar.

  • Beslutning i Handicaprådet den 26-01-2017

    Juridisk konsulent fra Syddjurs Kommune Jette Fontenay orienterede og svarede på spørgsmål bl.a., at lovgivningen forventes ændret mere i 2018 eller senere, forklaring på beregning givet og snak herom.

    Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke kan ydes bevilling efter SEL §100 ved alderspension.


    Handicaprådet afgiver følgende høringssvar:

    Der stilles spørgsmålstegn ved, om rådgivningen er givet optimalt til alle borgere. Findes der eksempelvis et skema, der også kan vejlede borgerne, så der evt. ikke overses muligheder. Det anbefales, at der f.eks. udarbejdes en håndbog.


    Handicaprådet ønsker kortere sagsbehandlingstid end på de anførte 2 måneder.


    Der henstilles til, at kompetencen i fagforvaltningen bliver opgraderet, så sagsbehandlingen er optimal for alle borgere.

  • Supplerende Sagsfremstilling

    Handicaprådet har den 30. januar 2017 afgivet høringssvar vedrørende ny kvalitetsstandard for merudgiftsydelse beregnet og udbetalt i medfør af servicelovens § 100.Af Handicaprådets har i sit høringssvar haft følgende kommentarer::


    1.  Handicaprådet stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt alle borgere rådgives optimalt og anbefaler at forvaltningen anvender et skema, der også kan vejlede borgerne, så der evt. ikke overses muligheder for støtte. Handicaprådet henstiller i denne sammenhæng til at kompetencen i fagforvaltningen bliver opgraderet, så sagsbehandlingen er optimal for alle borgere.

     

    2.  Handicaprådet anbefaler ligeledes at der fx udarbejdes en håndbog.


    3.  Handicaprådet ønsker en kortere sagsbehandlingstid end de 8 uger som kvalitetsstandarden lægger op til.


    Social- og beskæftigelseschef Hanne Beyer har noteret sig Handicaprådets ønsker. I forhold til ønskerne skal det bemærkes at:


    Ad. 1.

    Udvalget for sundhed ældre og social (SÆ) i Syddjurs Kommune har fra 2016 besluttet at Socialcenter Syddjurs skal anvende visitation og vurdering med afsæt i voksenudredningsmetoden. Blandt andet i den sammenhæng er kompetenceniveauet i centret i samme periode også hævet. På baggrund heraf giver Handicaprådets høringssvar ikke anledning til ændringer i sagsbehandlingen.


    Ad. 2.

    Der barsles fra ministeriel side med et nyt regelsæt omkring § 100. Det betyder blandt andet at der fra 1. januar 2018 kan forventes mere centralt formulerede retningslinjer for kommunernes vurdering af, berettigelsen og beregningen af  merudgiftsydelses omfang. Handicaprådets høringssvar giver derfor ikke aktuelt forvaltningen anledning til selvstændigt at formulere en egentlig håndbog på området.


    Ad. 3.

    Socialcenter Syddjurs sagsbehandlingstid i § 100-sagerne er fastsat med baggrund i at der ofte skal indhentes mange oplysninger fx af lægelig karakter, om medicinforbruget fra apotekerne  og lign.. I ukomplicerede (opfølgnings)sager afgøres sagerne allerede nu med en meget kortere sagsbehandlingstid end 8 uger, men Syddjurs Kommune har jævnligt vanskeligheder med at få udleveret oplysninger i overensstemmelse aftalerne fx med praktiserende eller speciallæger. Forvaltningen fastholder derfor det nødvendige i at have en realistisk tidsramme for færdiggørelsen af sagsbehandlingen i sagerne. Handicaprådets høringssvar giver derfor ikke anledning til ændringer i kvalitetsstandarden.


    Social- og beskæftigelseschefen indstiller således ikke til at Handicaprådets bemærkninger giver anledning til ændringer i den fremsendte kvalitetsstandard.

    Indstilling

    Direktøren indstiller kvalitetsstandarden for merudgiftsydelser til godkendelse.

  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 08-03-2017

    Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 815 Midler til Familierelateret alkoholbehandling overføres fra Familieområdet til Rusmiddelcenteret
  • Resumé

    Da opgaven vedr. Familieorienteret alkoholbehandling i overvejende grad udføres af Rusmiddelcenter overføres de 275.000 kr. fra Familieområdet til Rusmiddelcenteret.

  • Sagsfremstilling

    På Byrådets møde d. 29. april 2015 blev der i punkt 349 budgetomplaceret 270.000 kr. fra Rusmiddelcenteret til Familieværket til opgaver omkring Familieorienteret alkoholbehandling.


    Baggrunden var, at Familieværket og Rusmiddelcenteret havde et tæt samarbejde, men Rusmiddelcenteret manglede kompetence indenfor familie og alkohol. To medarbejdere fra Familieværket deltog (10-15 timer) og 1-2 medarbejder fra Rusmiddelcenteret.

     

    Baggrunden for at etablere et tværfagligt samarbejde var SÆ-udvalgets ønske om fokus på kommunens alkoholpolitik og dermed også omkostningsniveauet i forhold til Familier med alkoholproblemer.


    I mellemtiden har Rusmiddelcentret fået projektmidler fra 1. juni 2016 fra Børn- og rusmidler (BRUS), under satspuljemidlerne. Rusmiddelcentret har derfor selv været i stand til at ansætte en medarbejder mere, leje egnede lokaler og samlet set kan nu 2 fuldtidsmedarbejdere målrette indsatsen.


    Her er det også muligt at få samtaler, hvis man er pårørende til en mor eller far, hvor alkohol har fyldt/fylder for meget.


    Familieværket er derfor ikke længere en direkte del af Familieorienteret alkoholbehandling, da de to medarbejdere fra Rusmiddelcenteret selv har kompetencerne indenfor alkohol og familie. Der foregår dog stadigvæk et samarbejde mellem Rusmiddelcenteret og Familieafdelingen, både ift. underretninger og generelle samarbejde i fælles sager.


    De 270.000 kr. fra 2015 udgør i 2017-priser 275.000 kr. Da opgaven flyttes tilbage til Rusmiddelcenteret d. 1. marts 2017 ønskes 229.000 kr. overført Fra Familieværket til Rusmiddelcenteret for 2017 og 275.000 kr. i 2018 og årene fremover.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der gives i 2017 en tillægsbevilling til Rusmiddelcenteret på 229.000 kr., som finansieres af Familieområdet.


    Der gives ligeledes for 2018 og årene fremover en tillægsbevilling til Rusmiddelcenteret på 275.000 kr., som finansieres af Familieområdet.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til FI-udvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkendelse,

    1. at der til tilbud til voksne med særlige behov (bevilling 12538) gives en tillægsbevilling på 229.000 kr. for 2017 finansieret af familieområdet (bevilling 11.528).
    2. at der til tilbud til voksne med særlige behov (bevilling 12538) gives en tillægsbevilling på 275.000 kr. for 2018 og årene fremover finansieret af familieområdet (bevilling 11.528).
  • Beslutning i Udvalget for familie og institutioner (FI) den 06-03-2017

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse.

    1. at der til tilbud til voksne med særlige behov (bevilling 12538) gives en tillægsbevilling på 229.000 kr. for 2017 finansieret af familieområdet (bevilling 11.528).
    2. at der til tilbud til voksne med særlige behov (bevilling 12538) gives en tillægsbevilling på 275.000 kr. for 2018 og årene fremover finansieret af familieområdet (bevilling 11.528).
  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 08-03-2017

    Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 816 Ombygning af Engvej 24 i Hornslet
  • Resumé

    Engvej 24 er en kommunal bygning der i dag indeholder 2 lejligheder. Bygningen rummer et kommunalt tilbud nemlig til voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, ADHD- og ADHD-lignende adfærd, samt personer der har psykosociale og psykiatriske vanskeligheder


    I forbindelse med at Lillerupvej 3 i Rønde skal nedrives, skal tilbuddet flyttes til Engvej 24 i Hornslet, der derfor skal ombygges og udvides fra 2 til 4 lejligheder, for at erstatte pladserne.

  • Sagsfremstilling

    I 2012 ansøgte Netto, Rønde om tilladelse til at udvide deres eksisterende butik. Denne ansøgning blev behandlet i udvalget for natur, teknik og miljø den 25. juni 2012. Her blev det besluttet at give tilladelse til udvidelsen under den forudsætning at Netto anskaffer sig Lillerupvej 3, der ejes af Syddjurs Kommune. Huset skulle nedrives, med henblik på at anlægge parkeringspladser, og pladserne genetableres ved en ombygning af Bostedet på Engvej 24 i Hornslet.


    Netto valgte dog senere ikke at udvide butikken og derfor blev salget af Lillerupvej 3 ikke gennemført, og bygningen har indtil nu fortsat været til rådighed for tilbuddet.


    Syddjurs Kommune har siden besluttet at Lillerupvej 3 skal nedrives for at give plads til parkeringspladser i forbindelse med det nye byggeri ved Hovedgaden og Vestre Fasanvej der består af senior- og plejeboliger samt et fælleshus for flere kommunale institutioner.


    Derfor skal tilbuddet nu reetableres på adressen Engvej 24. Det hidtidige bosted skal, for at rumme tilbuddet, indrettes til 4 lejligheder, med den samme målgruppe som for nuværende i Rønde, nemlig voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, ADHD- og ADHD-lignende adfærd, samt personer der har psykosociale og psykiatriske vanskeligheder.


    Der er udarbejdet et overslag på udgifterne til ombygningen af Engvej 24.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Organisatorisk tilknyttes boligerne til botilbud Rodskovvej under Syddjurs Bo og Aktivitetscenter.

    Ombygningen har en omkostning på 830.000 kr. der ansøges som en tillægsbevilling, finansieret af kassebeholdningen.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller til Udvalget for social, sundhed og ældre og Økonomiudvalget og Byrådet.


    1. at der gives en anlægsbevilling på 830.000 kr. til ombygning af Engvej 24.
    2. at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2017 på 830.000 kr. til ombygning af Engvej 24 (bevilling 14025) finansieret af kassebeholdningen.
  • Beslutning i Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) den 08-03-2017

    Indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 817 Boligområde ved Rodskovvej og Degnevænget i Hornslet. Lokalplan nr. 405 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 3. Endelig behandling
  • Resumé

    Der er udarbejdet forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et boligområde med op til 30 tæt-lave boliger på hjørnet af Eskerodvej og Degnevænget i Hornslet.


    Byrådet skal tage stilling til den endelige vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg.

  • Sagsfremstilling

    Lokalplanen er tilvejebragt på baggrund af ønsket om at kunne bebygge området med en ensartet tæt-lav bebyggelse. Lokalplanen giver mulighed for etablering af et samlet maks. bruttoetageareal på 3.400 m2 med tilhørende fælles friarealer.

    Det knap 1 ha store areal er beliggende på hjørnet af Eskerodvej og Degnevænget, omgivet af eksisterende bebyggelse af forskellig karakter. Området vejbetjenes fra Eskerodvej.


    Lokalplan nr. 405 blev igangsat af Udvalget for Plan, udvikling og kultur den 13. juni 2016. 

    Forslag til lokalplan nr. 405 med tilhørende forslag kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016 har været fremlagt i offentlig høring fra den 6. december 2016 til den 31. januar 2017. Der blev afholdt borgermøde den 11. januar 2017, hvor ca. 10 borgere mødte frem.


    Indenfor høringsperioden indkom ingen høringssvar. Efter høringsperiodens udløb fremsendte Museum Østjylland et forsinket høringssvar, hvori de anbefaler, at der foretages arkæologiske forundersøgelser på arealet forud for at der byggemodnes. Denne information er videregivet til bygherre og foreslås indarbejdet i den endelige lokalplan.


    Der vil endvidere blive foretaget redaktionelle rettelser uden indholdsmæssig betydning i forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af de endelige planer.

  • Lovgrundlag

    Lov om planlægning.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller,

    1. at høringssvar fra Museum Østjylland indarbejdes i lokalplanen
    2. at Lokalplan nr. 405 og Kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016 vedtages endeligt og offentliggøres.
  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-03-2017

    Indstilles til Økonomiudvalgets og Byrådets godkendelse

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 818 Mørke IF. Udbedring af boldbaner
  • Resumé

    Mørke IF har omfattende afvandingsproblemer og behov for renovering af klubbens boldbaner, blandt andet fordi etablering af en ny springhal inddrager areal fra en eksisterende fodboldbane.

    Der er indhentet tilbud på en totalløsning for re-etablering af banerne, hvilket vil koste cirka 1 mio. kr.

  • Sagsfremstilling

    I forbindelse med opførelsen af en springhal ved Mørke Idrætscenter inddrages en eksisterende fodboldbane, og aktiviteterne skal derfor rykkes til en bane, som aktuelt ikke er anvendelig på grund af vand.

    Klubbens ”opvisningsbane” er ligeledes i dårlig stand, og der er derfor indhentet tilbud på renovering af hele anlægget.


    Kulturafdelingen har undersøgt muligheden for at igangsætte arbejdet med en enkelt etape af arbejdet, så klubben kan spille fodbold på mindst én af banerne i den forestående sæson.


    Materielgården har, på baggrund af indhentede tilbud, lavet et overslag på en renovering af Mørke IF’s ”opvisningsbane”. Den er meget ujævn, men den af banerne der aktuelt er i bedst stand. Udgiften hertil vil være 200.000 kr.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Der kan ikke anvises finansiering til projektet.

  • Lovgrundlag

    Den kommunale fuldmagt.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller sagen til drøftelse.

  • Beslutning i Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) den 08-03-2017

    Det indstilles til Økonomiudvalget at den foreslåede afvanding og drænløsning af opvisningsbanen på 200.000 kr. iværksættes ekstraordinært og at finansiering heraf sker ved træk fra kassebeholdningen.


    Der udarbejdes en blok til budget 2018 på resten af afvandingsproblematikken ved idrætsanlægget i Mørke.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstillingen fra Udvalget for plan, udvikling og kultur Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt, at den foreslåede afvanding og drænløsning af opvisningsbanen på 200.000 kr. iværksættes ekstraordinært og at finansiering heraf sker ved træk fra kassebeholdningen.

     

    Der udarbejdes en blok til budget 2018 på resten af afvandingsproblematikken ved idrætsanlægget i

    Mørke.

Show video
Punkt 819 Anmodning om vedståelse af kommunegaranti, A/B Smuglerstien
  • Resumé

    Realkredit Danmark har rettet henvendelse på vegne af Andelsboligforeningen Smuglerstien, der ønsker at omlægge andelsboligforeningens lån.


    Kommunen har afgivet garanti i forbindelse med opførelsen af andelsboligforeningens bygning, og sagen indstilles med henblik på at afgøre, om kommunen vil vedstå garantien i forhold til omlægningslånet.

  • Sagsfremstilling

    Andelsboligforeningen Smuglerstien er en ustøttet, privat andelsboligforening, der er beliggende Smuglerstien 3-37, 8400 Ebeltoft.


    I forbindelse med andelsboligforeningens oprettelse i 2002, har kommunen afgivet garanti for en del af andelsboligforeningens lån. Garantien er ydet for den del af lånet, der på lånetidspunktet havde pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.


    Andelsboligforeningen har følgende finansiering med pant i ejendommen i dag:


    Pr. 1/1-17

    Lånetype

    Oprindelig hovedstol

    Restløbetid

    Obligationsrestgæld

    1. prioritet

    Flexlån med afdrag

    17.084.000

    21,11

    13.726.758

    2. prioritet

    Flexlån med afdrag

    16.238.000

    21,11

    12.586.881

    33.322.000

    26.313.639


    Andelsboligforeningen ønsker at omlægge til følgende finansiering:


    Lånetype

    Ny hovedstol

    Restløbetid

    1. prioritet

    2% kontantlån med afdrag

    14.375.000

    30

    2. prioritet

    Flexlån med afdragsfrihed

    12.845.000

    30

    27.220.000


    Realkredit Danmark har rettet henvendelse til kommunen med anmodning om, at kommunen vedstår den afgivne kommunegaranti i forhold til det nye lån med 2. prioritet, flexlån med afdragsfrihed.


    Garantien ydes for den del af lånet, der på lånetidspunktet har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Ejendommen er af Realkredit Danmark vurderet til ca. 32 mio. kr.


    Andelsboligforeningen oplyser, at formålet med omlægning er, at andelsboligforeningen har brug for likviditet til vedligeholdelse af ejendommen og boligafgiftsnedsættelse, da andelsboligforeningen har en høj boligafgift i forhold til markedslejen, hvilket skal fremme deres omsættelighed af boligerne. Det er oplyst, at der pt. er to ledige boliger i andelsboligforeningen.


    Da der er tale om en løbetidsforlængelse samt et ønske om afdragsfrihed, indstilles sagen til byrådets afgørelse om kommunen vil vedstå garantien for det nye lån, samt at eventuelt fastsætte vilkårene herfor. Byrådet kan således enten beslutte, at vedstå garantien, at beslutte, at vedstå garantien på nogle nærmere vilkår, eller beslutte, at garantien ikke skal vedstås.


    Der opstilles derfor tre alternative beslutningsforslag.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Som det fremgår, ønsker andelsboligforeningen at omlægge til et lån, der forøger løbetiden, ligesom der ønskes 10 års afdragsfrihed.


    Garantien reduceres i takt med nedbringelsen af restgælden. Det betyder, at garantien ikke vil blive nedbragt de næste 10 år, idet der er knyttet 10 års afdragsfrihed til lånet.


    Økonomisk Sekretariat vurderer, at kommunens risiko øges, idet der er tale om en forlængelse af løbetiden. Det er derudover et væsentligt moment, at det nye lån indeholder en periode med afdragsfrihed, idet perioden med afdragsfrihed medfører, at kommunens garantiforpligtelse ikke vil blive reduceret i denne periode.


    Økonomisk Sekretariat kan derfor ikke anbefale, at garantien vedstås. Såfremt garantien skal vedstås, anbefales det, at garantien vedstås på vilkår om, at garantien afgives med samme afviklingsperiode som oprindeligt forudsat. Det er dog ikke sikkert, at realkreditinstituttet vil acceptere dette vilkår, hvilket vil medføre, at andelsboligforeningen ikke kan omlægge sit lån.

  • Lovgrundlag

    I henhold til almenboliglovens § 160p kan kommunen overføre garantien til omprioriteringslånet. Det er alene op til kommunen at vurdere, om den forsat vil yde garanti samt vilkårene herfor.


    Der ydes som udgangspunkt samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.


    Den hidtidige praksis fra forvaltningen har været, at kommunen administrativt har vedstået garantien i sager, hvor der ikke sker forøgelse af kommunens risiko i form af løbetidsforlængelse, forhøjelse af det nominelle beløb, der er garanteret for, eller en forhøjelse af hovedstolen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


    1. at garantien vedstås for omlægningslånet.

    Alternativt:


    1. at garantien vedstås for omlægningslånet, på vilkår om, at garantien afgives med samme afviklingsperiode som oprindeligt forudsat.

    Alternativt:


    1. at garantien ikke vedstås for omlægningslånet.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Økonomiudvalget indstiller alternativ 2 til Byrådet således, at garantien vedstås for omlægningslånet, på vilkår om, at garantien afgives med samme afviklingsperiode som oprindeligt forudsat.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt alternativ 2 således, at garantien vedstås for omlægningslånet, på vilkår om, at garantien afgives med samme afviklingsperiode som oprindeligt forudsat.

Show video
Punkt 820 Helhedsplan for Skanseparken i Ebeltoft - godkendelse af nedrivning af ejendom
  • Resumé

    Der indstilles en godkendelse af nedrivning af den ene blok, der udgør djursBO afdeling 107 – Skanseparken.

  • Sagsfremstilling

    Byrådet godkendte den 29. april 2015 skema B fra djursBO vedrørende helhedsplan for Skanseparken, og godkendte derved igangsætningen af renoveringen af 190 familieboliger i området.


    Skanseparken består af afdeling 107, 108 og 109. Afdeling 107 består af to blokke, som vist på vedlagte oversigtskort.


    Byrådet godkendte ved beslutning den 27. april 2016 at, 19 boliger i djursBO afdeling 107 blev nedlagt i forbindelse med gennemførelse af Helhedsplanen.


    De 19 boliger, der søgtes nedlagt i 2016, var små, billige boliger. Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerie godkendte ikke nedlæggelsen af boligerne pga. af det daværende presserende behov for boligplacering af flygtninge, hvorfor disse planer blev skinlagt.


    Det har nu vist sig, at det afsatte beløb fra Landsbyggefonden til renovering ikke er tilstrækkeligt til at gennemføre en renovering af begge blokke.


    Der søges derfor nu om godkendelse af, at blok 2 nedrives, og at de afsatte renoveringsmidler anvendes til renovering af blok 1.


    Nedrivningen medfører en nedlæggelse af 21 boliger, svarende til 1.538 m2 boligareal.


    Det er djursBOs intention, at nedlægge boligerne og herefter ansøge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om tilladelse til at nedrive blokken. Hvis dette ikke tillades, søges om en salgstilladelse på hele blokken.


    Blok 2 har henstået ubeboet i længere tid, da ejendommen blev rømmet i forbindelse med igangsætning af helhedsplanen. Blokken er præget af skimmelsvamp og rotteskader, hvorfor en renovering af blokken vil være særdeles bekosteligt. Der er derudover ikke økonomi til at gennemføre en istandsættelse af begge blokke, hvorfor blok 2 vil henstå tom og i forfalden stand.


    Landsbyggefonden støtter forslaget om nedrivning af blok 2, og nedlæggelse af de 21 boliger.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet,


    1. at nedrivning af djursBO afdeling 107, Skanseparken, blok 2, godkendes, og
    2. at det godkendes, at der nedlægges og nedrives 21 boliger, og
    3. at det godkendes, at der søges om godkendelse af salg af de 21 boliger, såfremt der ikke kan opnås godkendelse af nedrivningen fra ministeriet.
  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 821 Godkendelse af skema C, djursBO, afd. 80, Nannas Vænge etape 1,
  • Resumé

    Syddjurs Kommune har modtaget skema C, byggeregnskab for 24 almene familieboliger opført i Nannas Vænge i Hornslet, etape 1.


    Sagen indstilles med henblik på godkendelse af det fremsendte byggeregnskab.

  • Sagsfremstilling

    Byrådet godkendte den 25. juni 2014 skema B, godkendelse af anskaffelsessum inden byggeriets påbegyndelse for 24 almene familieboliger, med en anskaffelsessum på 47.112.000 kr. Den gennemsnitlige husleje blev godkendt med 864 kr. pr. m2.


    Det fremgår af det fremsendte skema C, at anskaffelsessummen for de 24 almene familieboliger udgør 47.232.000 kr., hvilket er 220.000 kr. højere end godkendt ved skema B. Den forhøjede anskaffelsessum skyldes indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.


    Huslejen er på indflytningstidspunktet beregnet til 877 kr. pr. m2, svarende til en gennemsnitlig, månedlig husleje på 7.600 kr. for en bolig på 104 m2.


    Der er afsatte beløb på 331.000 kr., og det bemærkes, at boligorganisationen skal indsende dokumentation for beløbenes afholdelse til kommunen senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Kommunen har stillet garanti i henhold til lov om almene boliger mv.


    Den kommunale garanti for lånet udgør 29.826.000 kr., svarende til en garantiprocent på 71,70%. Garantien afvikles efter reglerne i lov om almene boliger mv.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at skema C for 24 almene familieboliger, Nannas Vænge etape 1 godkendes.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 822 Årsregnskab 2016 for Business Region Aarhus og orientering om 2016 aktiviteter
  • Resumé

    Business Region Aarhus har fremsendt årsregnskab 2016 til orientering i medlemskommunernes byråd. Desuden er der fremsendt en orientering om Business Region Aarhus aktiviteter i 2016. Økonomiudvalget og Byrådet bedes tage orienteringen til efterretning.

  • Sagsfremstilling

    Den politiske styregruppe har på deres møde den 24. februar 2017 godkendt årsregnskab for 2016 og har fremsendt det til orientering i de 12 medlemskommuner. De orienterer desuden samtidig om aktiviteterne knyttet til regnskabet.


    Årsregnskab 2016 er vedhæftet som bilag og viser udgifter i perioden på 6.727.847 kr. samt indtægter i samme periode på 8.654.454 kr.  


    Bemærkninger til årsregnskab 2016 fra Aarhus Kommunes økonomiafdeling fremgår af årsregnskabet. Business Region Aarhus’ projektregnskab indgår i den samlede eksterne revision af Aarhus Kommune.


    Nedenfor præsenteres udvalgte aktiviteter i hovedtræk.


    1. Aktiviteter vedr. interessevaretagelse


    Årsregnskab 2016 viser et mindreforbrug på 141.799 kr. på området for interessevaretagelse.

    Der har været afholdt en række aktiviteter og bestræbelser indenfor interessevaretagelse som eksempelvis:


    • Primo november 2016 nåede Business Region Aarhus første konkrete milepæl i bestræbelserne på at få Østjyske Motorvej E45 fra Vejle til Randers udvidet, da der med finanslovsforliget blev afsat 500 mio. kr. til udvidelsen til 3 spor ved at inddrage midterrabatten på strækningen Skanderborg Syd – Aarhus S. Det lykkedes Business Region Aarhus at få ”bedre fremkommelighed på den østjyske motorvej E45” ind i regeringsgrundlaget ultimo november 2016, og dermed at fastholde Regeringens bevågenhed på projektet. Derudover er mobiliseringen af virksomheder og pendlere stigende, hvilket understøttes af aktiviteter på de sociale medier, især Facebooksiden 3spor.
    • Der er afholdt Topmøde for mere end 500 østjyske beslutningstagere fra erhvervsliv, organisationer, byråd, Folketinget samt forsknings- og uddannelsesområdet i oktober 2016 for at finde bud på løsninger, der rykker Østjylland frem i den internationale konkurrence på produktivitet.
    • Business Region Aarhus varetager ligeledes østjyske interesser bl.a. over for medlemmer af Folketinget (MF´ere) valgt i Business Region Aarhus i Klub Østjylland, hvor MF’erne præsenterer drøftelser fra Christiansborg med interesse for Østjylland og Business Region Aarhus bidrager med indhold til MF’ernes politikudvikling.

    2. Aktiviteter vedr. markedsføring


    Årsregnskab 2016 viser et mindreforbrug på 297.313 kr. på markedsføringsområdet.


    Aktiviteter vedr. markedsføring er events, markedsføringsmaterialer, nøgletal, hjemmeside, sociale medier, presse, publikationer mv., der skal bidrage til fortællingen om Business Region Aarhus’ styrker.


    Det er events og aktiviteter som eksempelvis:


    • Afholdelse af Internet Week Denmark (IWDK) 2016 i maj måned over 5 dage, med deltagelse af 236 internationale, nationale og regionale talere. Arrangementet har fokus på videndeling, og der var derfor mange lokale og regionale eksperter og professionelle fra Østjyllands IT-klynge, som delte ud af erfaring og ekspertise. Internet Week Denmark er en faglig festival med over 100 arrangementer, hvoraf 13 events blev afholdt i Randers, Silkeborg, Skanderborg og Horsens.
    • Afholdelse af Business Region Aarhus Iværksætterpris, der har til formål at hylde og synliggøre succesfulde iværksættere og rollemodeller og derigennem motivere andre til at starte egen virksomhed.
    • Sundhedsteknologi, dvs. CareWare projektet der har fokus på nye teknologiske løsninger inden for social, sundheds- og rehabiliteringsområdet. Formålet med CareWare er at fremme innovation og udvikling af nye og effektive teknologiske løsninger. CareWare 2016 forløb overordnet tilfredsstillende, ikke mindst baseret på den positive interesse og tilfredshed med CareWare-platformen, som både erhvervslivet og offentlige aktører giver udtryk for.
    • Deltagelse på Folkemødet 2016 blev brugt til for alvor at markere Business Region Aarhus nationalt, og til at skabe dialog med borgere, erhvervsliv og politiske beslutningstagere.
    • Udvikling og drift af hjemmeside og sociale medier der anvendes til drift af 3spor-facebooksiden, udvikling af både en ny dansk hjemmeside www.businessregionaarhus.dk og ny engelsk hjemmeside www.businessregionaarhus.com Desuden er der blevet etableret et kommunikationsnetværk med repræsentanter fra alle Business Region Aarhus kommuner med henblik på at give fortællinger om Business Region Aarhus de nødvendige lokale perspektiver.
    • Udarbejdelse af mobilitetsanalyser og tilhørende publikationer, i samarbejde med Region Syddanmark. To af analyserne blev præsenteret i forbindelse med Business Region Aarhus’ mobilitetskonference i februar 2017.

    3. Aktiviteter vedr. turisme og strategiske spor


    Årsregnskab 2016 viser et mindreforbrug på 1.676.564 kr., der primært skyldes, at initiativer er under udvikling eller først i implementeringsfasen og/eller afventer godkendelse, forankring og yderligere konkretisering.


    Aktiviteter


    Business Region Aarhus har på turismeområdet igangsat en markedsføringsindsats målrettet det norske marked. VisitAarhus/Djursland er operatør. Med input fra alle visitorganisationerne er der etableret en fælles markedsføringsindsats i Norge sammen med VisitDenmark.

    De tre strategiske spor vedr. fødevarer, produktion og viden samt IT og smarte fællesskaber er ved at blive realiseret ved hjælp af en række initiativer og samarbejdspartnere. Der udarbejdes en status til byråd og erhvervsråd 2-3 gange årligt om fremdriften i projekterne.

  • Indstilling

    Kommunaldirektøren indstiller årsregnskabet 2016 for Business Region Aarhus til Økonomiudvalgets og Byrådets efterretning.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets godkendelse.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Godkendt.

Show video
Punkt 823 Trafiksikkerhedsstrategi 2017 - 2020
  • Resumé

    Syddjurs Kommune udarbejdede i 2012 Trafiksikkerhedsplan 2013-2016.

    Trafiksikkerhedsplanen var en sektorplan til trafikplan 2013.

    Siden har trafiksikkerhedsplanen sammen med den medfølgende handlingsplan tjent som et vigtigt arbejdsredskab i kommunens trafiksikkerhedsarbejde.

     

    På udvalgsmødet for natur, teknik og miljø i december 2016 blev det besluttet, at forvaltningen skulle komme med et oplæg til revision af trafiksikkerhedsplanen.

     

    Med indeværende er der fra forvaltningen lagt op til en forenkling af trafiksikkerhedsarbejdet, en tydeliggørelse af forskellen på trafiksikkerhed og trafikal tryghed, og endeligt overgår trafiksikkerhedsplanen fra plan til strategi. Som hidtil er der lagt op til, at der også frem til 2020, skal foretages årlige uheldsopdateringer, så trafiksikkerhedsindsatsen sker på bedst muligt grundlag.

  • Sagsfremstilling

    FRA PLAN TIL STRATEGI

    Forvaltningen foreslår, at Trafiksikkerhedsplan 2013-2016 efterfølges af Trafiksikkerhedsstrategi 2017-2020.

    Trafiksikkerhedsstrategien skal være et politisk og fagligt værktøj med tydelig vision, målsætning og indsatsområder.


    Strategien skal være kort, overskuelig og letlæst.


    For borgere og trafikanter kan det til tider være svært at skelne mellem tryghed og sikkerhed i trafikken, og en god trafikkultur er ofte afhængig af begge aspekter. Derfor vil trafiksikkerhedsstrategien både favne den faktuelle trafiksikkerhed og den oplevede tryghed.


    Det er koblingen mellem vision og mål til handling, samt tydeliggørelse af forskellen mellem sikkerhed og tryghed, der giver anledning til et paradigmeskifte fra plan til strategi.


    Ved siden af strategien udarbejdes en handlingsplan med en oplistning og prioritering af de projekter, der gennem de kommende år skal være medvirkende til, at kommunen når sine mål. Handlingsplanen

    tænkes opdateret årligt i takt med uheldsanalyserne giver nye perspektiver og projekter realiseres - på samme måde som hidtil.


    DATA OG INDDRAGELSE

    Som baggrund for trafiksikkerhedsstrategien gennemføres en detaljeret uheldsanalyse samt en sortpletudpegning på baggrund af de politiregistrerede uheld i perioden 2012-2016.

    Uheldsanalysen har til formål at klarlægge, hvilke indsatsområder der bør lægges til grund for kommunens fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De nuværende 4 indsatsområder er Trafikantadfærd, Trafikveje, Lette trafikanter i byerne og Ulykkesbelastede lokalveje.

    Uheldsanalysen vil således gennemføres med fokus på alle relevante parametre, der kunne være fremtidige indsatsområder.

    Når analysen er gennemført vil de evt. reviderede indsatsområder blive lagt frem til udvalgets vedtagelse.


    Tidligere har forvaltningen været meget opsøgende i forbindelse med borgerinddragelse til trafik, trafiksikkerheds- og stiprojekter. Men da dette er en revision af eksisterende plan, vil inddragelsen af borgere, som udgangspunkt ske ved direkte involvering af Distriktsråd og Skolebestyrelserne. Førnævnte kontaktes direkte med et kort elektronisk spørgeskema, hvorved specielt tryghedsprojekter belyses, og der vil tillige være mulighed for at indrapportere nærved-uheld.

    Derudover modtager forvaltningen løbende henvendelse vedr. trafiksikkerhed og tryghed. Tidligere henvendelser for lokaliteter, der ikke er trafiksikkerheds saneret, medtages som borgerinddragelse.

    Disse besvarelser vil indgå til fastsættelse af et eller flere relevante temaer for tryghedsprojekter, desuden vil kommunen kunne vurdere og evt. prioritere projekter herfra til den kommende handlingsplan.


    FORANKRING I, OG INVOLVERING AF ANDRE FORVALTNINGER

    Veje og Trafik har gennem de senere år opbygget et samarbejde med de øvrige forvaltninger om bl.a. en række grænseflader i forhold til adfærdsregulerende tiltag i trafikken. Dette samarbejde vil trafiksikkerhedsstrategien inkludere.

    Aktiv transport i form af cykling og færdsel til fods er med til at øge sundheden, indlæringsevne, hindrer mobning, og generelt give bedre robusthed i skolerne. Sundhedsteamet og skoleforvaltningen er derfor blevet inddraget i trafiksikkerhedsarbejdet, og i arbejdet med planlægning af stier.

    Skoleforvaltningen er inddraget for at øge fokus på færdselsundervisning i skolerne, som igen skal sikre bedre udbytte af ressourcerne til folkeskolen.

    Sundhedsteamet er inddraget for at øge fokus på sundhedsaspekterne ved aktiv transport, som igen er afhængig af gode fysiske rammer.

    Ved indsamling af data til trafiksikkerhedsstrategien vil det derfor være naturligt, at de øvrige forvaltninger inviteres ind til at give input til, hvorledes kommunens forvaltninger bedst samarbejder om at nå målet om en tryg og sikker trafikkultur.

    Der ligges op til, at der afholdes en fælles workshop med de relevante forvaltninger Veje og Trafik, Skole og Dagtilbud og Sundhedsteamet. På workshoppen er det tiltænkt, at der er politisk deltagelse sammen med embedsværket.

    Når strategien er vedtaget, vil Veje og Trafik atter samle de relevante forvaltninger for at tydeliggøre de forskellige forvaltningers muligheder for at fremme en bedre trafikkultur. Den seance tænkes gennemført uden politisk deltagelse.


    PRODUKT OG ÅRSHJUL

    Trafiksikkerhedsstrategien vil i sin endelige form være kortfattet, grafisk opstillet og letlæst på i alt ca. 8 sider. Hvor fire sider tjener som omslag med forsiden, bagside og bl.a. forord. Hertil kommer fire midtersider med følgende emner:


    • Vision og målsætning
    • Tryghed><Sikkerhed
    • 3-4 indsatsområder for trafiksikkerhedsindsatsen

    Hertil kommer så uheldsanalysen, der ligeledes afrapporteres grafisk på 4 sider. Uheldsanalysen vil kunne læses og udgives selvstændigt. Men ideen er tillige, at uheldsanalysen hvert år kan opdateres, og herefter vil kunne lægges ind midt i trafiksikkerhedsstrategien. Således har kommunen i hele trafiksikkerhedsstrategiens løbetid hvert år en opdateret strategi med den nyeste viden om uheldsudviklingen.


    Ved siden af trafiksikkerhedsstrategien udarbejdes en handlingsplan med en samlet prioriteret liste af trafiksikkerheds- og tryghedsprojekter. Handlingsplanen vil tage afsæt i den eksisterende handlingsplan. Afhængigt af indsatsområder i trafiksikkerhedsstrategien og nye input fra dataindsamlingen vil projektlisten blive suppleret med nye projekter indenfor trafiksikkerhed og tryghed.


    Handlingsplanen vil som hidtil følge kommunens årshjul og indeholde en opfølgning på ulykkesudviklingen i kommunen. Derudover vil der hvert år være en status på igangværende projekter samt redegørelse for hvilke projekter, der foreslås gennemført de kommende år. Dette sker pt. i hhv. maj og august måned. Dette vil fra 2017 og frem blive samlet i en afrapportering i august. I december vil der som hidtil ske en politisk prioritering af trafiksikkerheds- og tryghedsindsatsen for det kommende år.

  • Økonomi og organisatoriske konsekvenser

    Omkostningerne til revision af trafiksikkerhedsplan 2013 -2016 afholdes indenfor Trafiksikkerhedsmidler 2017.

  • Indstilling

    Direktøren indstiller, at

    1.  arbejdet med revisionen igangsættes.

    2.  indsatsområderne lægges frem til politisk vedtagelse inden sommerferien.

    3.  der afholdes fælles workshop for Veje og Trafik, Skole og Dagtilbud og Sundhedsteamet, og hvor medlemmerne i de respektive udvalg, NTM, FI og SÆ inviteres til at deltage.

    4.  Trafiksikkerhedsstrategien kan endeligt vedtages i august i Byrådet.

    5.  fremsendes til Byrådet til orientering.

  • Beslutning i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) den 06-03-2017

    Indstillingen godkendt med den tilføjelse at repræsentanter fra PUK-udvalget og Handicaprådet også inviteres med til workshops.

  • Beslutning i Økonomiudvalget (ØK) den 22-03-2017

    Indstilles til Byrådets orientering.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Taget til efterretning.

Show video
Punkt 824 Forslag fra B, F og V vedr. nedklassificering af private fællesveje
  • Sagsfremstilling

    Forslag fra Radikale Venstre (B), SF (F) og Venstre (V) til byrådets dagsorden den 29. marts 2017:


    Byrådet besluttede den 26. marts 2014, med baggrund i en beslutning i budget 2011, at igangsætte nedklassificering af ca. 40 km boligveje til private fællesveje.

     

    Med baggrund i gentagne lovændringer, mere administration både i forvaltningen og efterfølgende hos brugerne af vejene end forventet, og med udsigt til endnu en lovændring, foreslår B, SF og V, at beslutningen af 26. marts 2014 ophæves.

     

    Ifølge forvaltningen er ca. 11 mio. kr. af de forudsatte 16 mio. pt forbrugt på istandsættelse af vejene.

    De ikke-forbrugte ca. 5 mio. kr. overgår til forvaltningens generelle vedligeholdelsesprioritering af kommunens vejnet, mens den i sagen forventede driftsbesparelse på årligt 1,1 mio. kr. fra 2018 og fremefter, ikke kan indgå i budget 2018.

     

    Nævnte boligveje vil herefter fortsat være kommunale veje, hvorfor vedligeholdelse og administration vil være som før den ophævede beslutning.

     

    Forslagsstillerne anmoder om, at sagsfremstillingen af 26. marts 2014 hæftes på sagen som bilag.


    Byrådet anbefales at godkende ophævelsen af beslutningen af 26. marts 2014, vedr. nedklassificering af ca. 40 km kommunale boligvej til private fællesveje.

  • Beslutning i Byrådet den 29-03-2017

    Det Konservative Folkeparti fremsender følgende tillægsforslag:

    ”Nuværende grundejerforeninger kan søge ændret status for enkelte veje, som har fået ændret brugsmønster. Udvalget for natur, teknik og miljø skal udarbejde forslag til ramme”.


    Tillægsforslag fra Det Konservative Folkeparti blev nedstemt med 6 for, 19 imod og 1 der hverken stemte for eller imod.


    For stemte: Per Dalgaard (O), Laila Sortland (O), Jan Kjær Madsen (B), Jørgen Brøgger (C), Jesper Yde Knudsen (Ø) og Anette Quist Busk (løsgænger).


    Imod stemte: Claus Wistoft (V), Marianne Kirkegaard (V), Torben Therkelsen (V), Gunnar Sørensen (V), Ole Bjerregaard (V), Rønnaug Engstad Laursen (V), Karen Østergaard (V), Peter Andersen (L), Ole Bollesen (A), Jan Fischer (A), Hans Christian Baltzer (A), Kai Pedersen (A), Anders Peter Rasmussen (A), Christian Haubuf (A), Kirstine Bille (F), Kim Lykke Jensen (F), Helle Røge (F), Jens Rasmussen (F) og Kristian Herget (F).


    Undlod at stemme: Per Zeidler (I)


    Hovedforslaget blev godkendt.

Show video
Punkt 825 Salg af Nimtofte Børnehave til Midtdjurs Friskole(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.
Punkt 826 Salg af Feldballe Børnehave(Lukket punkt.)
Intet indhold til dette punkt.