Er du utryg i trafikken - eller mangler du en sti i dit lokalområde? Send os dine forslag til trafikforbedringer

Send os dine forslag til trafikforbedringer

Det skal være trygt og sikkert at færdes på veje og stier. Derfor indbyder Syddjurs Kommune nu borgerne til at indsende deres ønsker til trafikforbedringer inden den 28. februar 2021. Alle forslagene vil blive taget i betragtning når der skal udarbejdes nye planer og prioriteringer for kommunens veje og stier.

Syddjurs Kommune skal i den kommende tid udvikle en ny plan for kommunens trafikplanlægning, en såkaldt mobilitetsplan. Desuden skal der laves nye planer for udvikling af kommunens stier og en ny trafiksikkerhedsstrategi. De nye planer vil være udgangspunkt for byrådets prioritering af nye anlægsopgaver i de kommende år.

Det er borgerne, som bedst ved hvor der er utrygt i trafikken, eller hvor der kan være behov for nye vejforbindelser eller nye stier. Syddjurs Kommune har derfor indbudt kommunens borgere til at komme med deres forslag til forbedringer.

Alle borgere kan indsende deres forslag via kommunens hjemmeside på www.syddjurs.dk/sikkertrafik. Her vil borgeren blive guidet igennem en formular, så man præcist for afklaret hvor og hvad det er, borgeren ønsker sig.

Formand for udvalget for natur, teknik og miljø Kim Lykke Jensen udtaler om inddragelsen af borgerne i trafikplanlægningen:

- Vi håber på, at rigtigt mange vil komme med gode forslag til trafikforbedringer via hjemmesiden. Det er vigtigt at pointere, at vi ikke kun er interesserede i at få input vedrørende mulige nye cykelstier og trafiksikkerhedsprojekter, vi vil i lige så høj grad gerne modtage gode ideer til nye rekreative stier, som vil kunne spille sammen med det eksisterende stinet og måske knytte lokalområder sammen. Jeg ved, at der er et stort fokus på dette tema i mange af vores lokalområder.

Det er muligt at indsende forslag til trafikforbedringer frem til den 28. februar 2021. Alle forslag vil blive taget i betragtning når der i den kommende tid skal udarbejdes nye planer for kommuner veje og stier.

Opdateret: 13-02-2021 20:45
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.
Vi videregiver ikke din mailadresse til andre parter og anvender den ikke til andre formål. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at klikke på Afmeld i de mails du modtager.
Du kan læse mere om hvordan kommunen behandler dine personoplysninger og om dine rettigheder på https://www.syddjurs.dk/databeskyttelse Her finder du også kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver.

Kontakt