Landdistriktspolitik

Landdistriktspolitik for Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommunes Landdistriktspolitik blev vedtaget i Byrådet den 19. dec. 2013.

Landdistriktspolitikken indeholder følgende 5 temaer:

  • Bosætning

  • Erhverv

  • Kultur/Natur

  • Fysiske rammer

  • Dialog og samarbejde

Hvert tema er beskrevet på de følgende sider. Baggrund og formål er beskrevet indledningsvist.

 

Handlinger for 2020 blev godkendt af Udvalget for plan, udvikling og kultur den 15. april 2020.

 

Handlingerne kan læses under hvert tema, eller de kan ses samlet under Handlinger 2020.

Oversigt over handlinger i 2020 samt beskrivelse af formål kan ses i notat der findes nederst på siden.

 

Om Syddjurs Kommunes Landdistriktspolitik

Geografisk er Danmark inddelt i henholdsvis hovedstadsområdet, større byer/byregioner, landdistrikter og det åbne land.

Syddjurs Kommune er en typisk bosætnings- og pendlerkommune, der på én gang kan kategoriseres som både en del af en storbyregion med Aarhus som centrum, en landdistriktskommune med mange mindre landsbyer og en kommune, hvor megen planlægning vil foregå i det åbne land.

På baggrund af blandt andet pendlingstal og beskæftigelsessted tegnes dog i stigende omfang konturerne af en Syddjurs Kommune som et markant bosætnings- og arbejdskraftsopland for det øvrige Østjylland og dermed som en del af en voksende funktionel by- og vækstregion med Aarhus som centrum. I tråd med regeringens anbefalinger til landdistrikter tilknyttet de større byer ønsker Syddjurs Kommune i stigende grad at satse på og udvikle de fantastiske bosætningsmuligheder, som kommunen tilbyder. Det være sig i de større byområder, og det være sig i landområderne, som denne politik omhandler.
    
Landdistriktspolitikken har således fokus på landsbyerne og landområderne i og omkring de byområder, der i kommunens planlægning har navnet Det blå bånd, Det grønne bånd og Ebeltoft.

 

Hentet fra kommunens sagssystem
Opdateret: 12-05-2020 00:03

Kontakt