Hvis du flytter op til valget

Hvis du flytter op til valget, skal du muligvis stemme på dit tidligere afstemningssted, afhængig af hvor tæt på valget du flytter. Er du flyttet senere end 7 dage før valget, kan du fortabe muligheden for at stemme.

Hvis du flytter til eller fra Syddjurs Kommune eller anmelder flytning inden for kommunen senere end den 1. november 2021 (15 dage før valgdagen) kan det få betydning for, hvor du kan stemme.

Er du flyttet senere end den 1. november 2021, er du optaget på valglisten under din tidligere bopæl og vil derfor skulle stemme på dit "gamle" afstemningssted og ikke det afstemningssted, der er tilknyttet din nye bopæl. Alternativt kan du brevstemme.

Hvis du flytter til eller fra Syddjurs Kommune senere end tirsdag den 9. november 2021 (7 dage før valgdagen), opfylder du hverken betingelserne for at være optaget på valglisten i fraflytningskommunen eller tilflytningskommunen. Du vil dermed ikke kunne stemme til kommunalvalget den 16. november 2021.

Hvis du flytter til en anden kommune inden for samme region, bevarer du dog retten til at stemme til regionsrådsvalget. Du vil dog skulle stemme på det valgsted, du var tilknyttet i fraflytningskommunen. Alternativt kan du brevstemme.

Husk, at når du flytter, skal du anmelde den nye adresse senest 5 dage efter flytningen.
 

Opdateret: 14-10-2021 16:42

Kontakt